Gryphon Audio Mephisto Solo
Af: Nerds.dk - 23/2-2012
Denne mono-effektforstærker er ikke for folk med sarte nerver, da den har en peak-ydelse på 9000 Watt i 0.25 ohm
Gryphon giver ikke meget for finanskrisen og i stedet for downsize og sælge produkter til et bredere segment, har de valgt at gå præcis den anden vej, ved at forstærke og understøtte deres brand. Dermed introducerer de nu den 108 kg tunge Gryphon Mephisto Solo mono-effektforstærker. Gryphon har lige fejret 25 års jubilæum i 2011 og det var år, hvor resultaterne var bedre end nogensinde før.
Forstærkeren er en ordentlig basse, som er baseret på 80 bipolære udgangs-transistorer og en samlet kapacitans på 1.000.000 uF. Det gør Mephisto Solo i stand til at levere 200 Watt i 8 ohm og efter sigende skulle den fordoble til 400 Watt i 4 ohm og 800 Watt i 2 ohm. Gryphon påstår også, at den skulle kunne levere 9000 Watt i 0.25 ohm i korte peaks.
Gryphon Audio Mephisto Solo er opgivet til at koste 84.000,- euro.
For yderligere information
Gryphon Audio