eWood hovedtelefoner
Af: Nerds.dk - 24/2-2012
Disse in-ear hovedtelefoner er konstrueret med et kabinet af ægte træ, hvilket skulle resultere i en basgengivelse af høj kvalitet
HiFi Freaks introducerer nu eWood i Danmark, som er en italiensk producent af in-ear hovedtelefoner med et kabinet af ægte træ. eWood har efter sigende konstateret, at problemet med mange in-ears var en tynd og mangelfuld basgengivelse. Løsningen var at give deres egne in-ear hovedtelefoner med kabinet af drejet og poleret træ. Dette skulle give en flot finish og langt bedre indre akustik.
De har gjort meget ud af det indre, hvilket eksempelvis viser sig med magnetsystemet, som er konstrueret ud fra kraftige neodymium-magneter, hvilket giver større magnetstyrke fra en mindre magnet. Som bonus betyder det også større kabinetvolumen, som er kritisk for at opnå en dyb bas i en in-ear hovedtelefon.
Disse in-ear hovedtelefoner fra eWood bliver leveret med tre forskellige "øre-isolatorer", så man kan vælge den, der passer bedst. Dermed skulle alle være sikret en glimrende komfort og en lydgengivelse som et lukket system. For at sikre den bedste komfort, er disse "øre-isolatorer" lavet i blød silikone, som betyder, at man kan have dem i ørene i lang tid med samme høje, og naturlige komfortniveau. Dog sidder de tilpas godt fast til at man kan f.eks. kan løbe, mens man nyder musik på hovedtelefonerne.
Komforten har generelt været i højsædet, da eWoods hovedtelefoner skulle udvikles, og man kan eksempelvis også selv justere, hvor lange de enkelte kabler til højre og venstre in-ear skal være, og det vellydende multileder OFC kobber-kabel med 24 karat guld-stik, er designet til ikke at filtre sammen. På kablet sidder også en mikrofon, så man kan føre samtaler, hvis de er tilkoblet ens smartphone.
eWood fås i tre forskellige modeller. Der er EW-Small, som er designet omkring et kompakt kabinet, som skulle egne sig godt til musik uden for meget bas såsom violiner, kammermusik og stemmer. EW-Medium er en all-round model, som passer til alle musikformer og har en balanceret gengivelse og relativ dyb bas. Den sidste model er EW-Large, som har et stort kabinet, hvor rytme og dybde i musikken er det vigtigste. Her nævnes rock, elektronisk og hip-hop som genrer, der vil passe godt til denne model.
For at gøre det hele så praktisk som muligt, kan man vælge at tilkøbe en model med en smart taske, som kan rumme ens musik-kilde, ligesom tasken kommer med enormt mange stik til både fly, computer og lignende, så man kan bruge sine eWood overalt.
eWood-modellerne kan købes nu og alle tre modeller koster 595,- kroner, mens det koster 895,-, hvis man vil have den lækre taske med stikkene med.
For yderligere information: