Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Tannoy Precision 6-serie

To nye gulvhøjttalere med dual-concentric enheder bliver nu præsenteret, og vi tager et kort kig på dem her


Grundet den store hifi-messe i Bristol, kommer denne uge i høj grad til at stå i de engelske produkters tegn, som det også kan ses på de sidste to nyheder. Nu er Tannoy måske ikke fuldstændig engelsk længere, og formen på de fleste af højttalerne har taget en drejning fra de store og firkantede kasser til langt mere konventionelle konstruktioner. Alligevel skal vi kort kigge nærmere på nyeste højttaler fra Tannoy, som de kalder Precision 6.

Vi skal indrømme, at vi ikke er helt sikre på, hvad nederste terminal skal bruges til, hvis det ikke er jord
                                                                                                                                                       

Serien består indtil videre kun af to modeller, Precision 6.2 (billedet) og 6.4, hvoraf begge har Tannoys velkendte dual-concentric design af enhederne, som de i den grad har holdt fast i noget tid. Derudover har højttalerne en såkaldt Auxiliary Bass Radiator-enhed (ABR), og man kan tilføje masse til kabinetterne, som fås i mange forskellige finishes. Senere vil Tannoy også tilbyde en centerhøjttaler og subwoofer. 

De to nye Precision 6-modeller skulle først være tilgængelige fra juli, men vi vil forsøge at indhente danske priser alligevel. 

For yderligere information:
Audiophil
Stamholmen 193 F 
2650, Hvidovre 
Tlf: 36 78 16 22
[email protected]
www.audiophil.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: