Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Audio Pro LV2e

Disse trådløse højttalere fra Audio Pro skal kun have strøm fra lystnettet, og så er man ellers fri til at streame musik fra enhver kilde

Det er ikke lang tid siden Audio Pro lancerede deres aktive LV2-højttalere, men nu kommer der en opgraderet og finere model af den, som har fået tilføjet et lille "e" bag navnet, og udover hvid og sort finish kommer den i en - meget - rød finish. Du finder desuden en indbygget trådløs modtager og sender, så man slipper for kabler til højttalerne. Højttalerne inkluderer fjernbetjening, der kan styre on/off, volumen, mute og volumen i forskellige zoner. 


Som i deres lillebror, bliver højttalerne drevet af to diskrete 25 Watt Klasse D-forstærkere, og enhederne består af en 1-tommer, soft dome diskant og en 4.5 tommer stor bas/mellemtone. Opsætningen skulle være utrolig enkel, da højttaleren bare skal have strøm fra lysnettet, ligesom senderen skal forbindes til kilden via USB, minijack-stik eller RCA phono-kabel. Det er det, og man er kørende. Det er desuden muligt at tilkoble LV-SUB, hvilket, udover den dybere basgengivelse, betyder, at systemet kan spille 10 dB højere. 


Højttalerne bruger en Burr-Brown DAC internt i receiveren, mens TX100-senderen har en højkvalitets sample rate-konverter indbygget ved USB controlleren for at minimere jitter. Har man lyst til det, kan man køre med flere LV2e'er på samme tid og med musik fra samme kilde, men ved forskellige lydniveauer. Sender og modtager har en rækkevidde på 20 meter mellem rum og op til 50 meter uden væg imellem.

Audio Pro LV2e koster 700,- pund for et par, og vi kender desværre ikke pris eller leveringsdato.

For yderligere information:
Nirep Holding A/S
Skovbakken 34
3520, Farum
Tlf.: 4495 2237


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: