Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Boston Acoustics A 360

Dette er topmodellen i Bostons A-serie og byder på dedikeret mellemtone og 90 dB følsomhed med et touch af magi fra Marantz' Ken Ishiwata


Vi bringer her en pressemeddelelse fra HiFi Freaks om deres nye topmodel i A-serien kaldet A 360. 
                                                                                                        

Denne imponerende musik- og film-formidler er topmodellen i Bostons lækre A-serie, og kan reproducere musik og film i deres naturlige størrelse, samtidig med at den gengiver selv de sarteste detaljer med stor præcision og autoritet. Boston A 360 gengiver både musik og film med stor autoritet og kan bruges både som fronthøjttaler i et surround-system eller som kompetent musikformidler i et seriøst stereo-setup.


I modsætning til A 250's dobbelte 5.25 tommer bas/mellemtoner, har A 360 to 6.5 tommer store dedikerede basenheder og en enkelt 3.5-tommer enhed, som kun tager sig af mellemtonen. Dette giver store fordele når det kommer til opløsning og luft i mellemtonen, fordi det befrier mellemtonen for stressen ved at skulle gengive de kraftige bastoner. Begge enheder er DSD-enheder, Deep Channel Design, som gør dem i stand til at flytte mere luft med samme tilførte effekt, hvilket er en ny teknologi, som er unik for Boston Acoustics.

Diskanten er den velkendte 1-tommer Kortec-enhed, som går igen i den eksklusive RS-serie og leverer en præcis, luftig og glat gengivelse, der formår at gengive toner et godt stykke over den menneskelige hørelse, hvilket bidrager til den naturlige udringning på transienterne. Samtidig er der rigelig med dybde i bunden, hvor basser først ruller af ved 38 Hz, hvilket blandt andet er takket været DSD-teknologien. Ligesom den mindre bror er det en let højttaler at drive med 90 dB følsomhed og 8 ohm nominel impedans. Kabinettet er kraftigt og stabilt, så vibrationer mere eller mindre elimineres, hvilket betyder en mere neutral lyd og fastere bas.


Boston A 360 er en typisk amerikansk højttaler med kraftig og sjov basgengivelse, men alligevel med en relativt neutral lyd hældende til det musikalske. Marantz' kendte ingeniør Ken Ishiwata, har nemlig været inde over og bidrage med tuningen af højttalerne, hvilket er tydeligt at høre og samtidig betyder, at højttaleren går rigtig godt i spænd med Marantz' CD-afspillere og forstærkere, da lydsignaturen, langt hen ad vejen, matcher hinanden.

Boston Acoustics A 360 distribueres i Danmark og Sverige eksklusivt af HiFi Freaks, og koster 3195,- kroner per styk. 

For yderligere information:
Hififreaks
Randersvej 32
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 7219 0045 
[email protected]
www.hififreaks.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: