Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Tannoy TS2.10 og TS2.12 - Nu med danske priser

Kigger man efter en subwoofer med en mellemklasse-prislab, stort membranareal og basrespons ned til 20 Hz, har Tannoy hørt dine bønner

Tannoy har netop lanceret to yderst kraftige subwoofere i deres TS2-serie. Ideen med disse to subwoofere er, at kunne tilbyde to af de mest potente subwoofere til prisen, så kunderne kan få en realistisk oplevelse af dyb bas, selvom budgettet er begrænset. Subwooferne baserer sig på Klasse D-forstærkning og dobbelte enheder, som spiller i modsatrettet retning.

TS2.10 er navnet på den mindste subwoofer, som benytter to modsatrettede enheder, der på denne måde komplimenterer hinanden, hvilket skulle betyde en langt bedre mekanisk balance og dermed færre vibrationer i forhold til en normal subwoofer med kun en enkelt enhed. Den større TS2.12 baserer sig på de samme principper, men bruger i stedet dobbelte 12-tommer enheder og en 500 Watt forstærker i stedet for de 300 Watt til TS2.10. 

Fælles ved de to subwoofere er det kraftige MDF-kabinet med en tykkelse på 2.5 cm og deres Digital Signal Processor (DSP), som både styrer den digitale forstærker, men også kontrollerer delefrekvens, fase og gain i det digitale domæne for at eliminere analogt filter-kredsløb fra signalvejen. På trods af størrelsesforskellen, skulle de begge være i stand til næsten at nå 20 Hz. Enhederne benytter en letvægts multi-fiber membran og et massivt long-throw motorsystem med ferrit-magnet.

Priserne er afhængige af, hvilken finish, man vælger. TS2.10 koster henholdsvis 3995,- og 4995,- kroner i matsort og pianolak (hvid eller sort), mens TS2.12 står til 5995,- kroner i matsort, mens hvid eller sort pianolak vil koste en tusindelap ekstra. 

For yderligere information:
Audiophil
Kronprinsensvej 34
2000, Frederiksberg
Tlf: 36 78 16 22
[email protected]
www.audiophil.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: