Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Parasound Zcd

Denne rack-montérbare CD-afspiller fungerer også som forforstærker, dog uden at den bruger digital volumenkontrol

Den San Francisco-baserede virksomhed, Parasound, har netop lanceret deres Zcd, som er en CD-afspiller, der kan monteres i rack og blandt andet efterfølger Zamp, som vi tidligere har omtalt her på Nerds.dk. CD-afspilleren har indbyggede forforstærker-funktioner, og man kan dermed sammensætte et kompakt og højtydende system ganske nemt. 


Zcd's indbyggede DAC er fra Cirrus Logic og af typen CS4353 med en CS8416 digital receiver. Den er i stand til at håndtere 24-bit/192 kHz kildemateriale, og kredsløbet fungerer som en 5. ordens multi-bit, delta-sigma arkitektur med lav latency og digital filtrering. Derudover er der også analog filtrering, en høj-tolerence clock jitter, og de analoge kredsløb får sin strøm fra en dedikeret strømforsyning. 




CD-afspilleren har desuden indbygget USB-controller, så man kan tilkoble computer eller USB-stick og afspille musik fra disse. Parasound oplyser, at volumenkontrollen i Zcd ikke er digitalt styret inden fra DAC'en, men i stedet bliver reguleret analogt via kontrol-IC'er. Den medfølgende fjernbetjening kan desuden kontrollere kildevalg og hvilket track, der skal spille. 

Vi vil vende tilbage med de danske priser og leveringsdato hurtigst muligt. 

For yderligere information:
Tekni-fi
www.tekni-fi.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: