Ceratec CeraAIR Two
Af: Nerds.dk - 19/3-2012
Denne højttaler er trådløs og yderst alsidig, da den kan vendes, drejes og placeres på mange forskellige måder
Tyske Ceratec er måske bedst kendt her i Danmark for deres afkoblings-fødder, men har i længere tid også produceret ganske seriøse højttalere. Deres nyeste højttaler hedder CeraAIR Two og er, som man måske kan gætte, en tådløs højttaler baseret på Apples AirPlay-teknologi. På denne måde kan man tilkoble enten en iPod, iPhone, iPad, Mac eller PC og streame musik nemt og bekvemt.
Højttaleren er ganske alsidig og kan hænges både vertikalt eller horisontalt på væggen og basen er konstrueret således, at den kan drejes 45 grader, ligesom højttaleren kan hældes 10 grader i alle retninger. Der er desuden også normale indgange, hvis TV eller CD-afspiller skal tilsluttes og basniveauet kan justeres til at passe med forskellige rum.

CaraAIR Two benytter en DSP til at kontrollere det hele og forstærkeren er et Hypex Klasse D-modul, som skulle kunne levere 64 Watt til de to 4-tommer bas/mellemtoner og 32 Watt til de to 1.2-tommer diskanter. Frekvensresponsen går fra 50 Hz og op til 25.000 Hz, ligesom de selv siger, at højttaleren skulle spille meget liniært og neutralt. På vertikal led er højttaleren 67 cm høj, 16 cm bred og ligeledes 16 cm dyb.
Ceratec CeraAIR skulle stå til cirka 600,- euro i sølv, sort, guld, højglans hvid og højglans sort, eller de kan lakeres i alternative farver, hvis man ønsker. Prisen i Danmark og leveringsdato forsøge vi at indhente snarest muligt.
Lydportalen
Lyngby Hovedgade 15G
2800 Lyngby
Tlf.: 39 95 11 22