Atlantic Technology WA-5030
Af: Nerds.dk - 22/3-2012
Med dette system kan du streame lyd trådløst fra din kilde og direkte til den kombinerede DAC og forstærker
Atlantic Technology har netop introduceret et trådløst receiver-system kaldet WA-5030. Dette system kombinerer Atlantics WA-5030-r zone-forstærker med deres WA-50-t trådløse sender. Man har mulighed for at koble mange forskellige kilder til deres WA-50-t sender, som derefter sender signalet trådløst videre til WA-5030 forstærkeren. Her er både de normale RCA-indgang men også USB-tilslutning.
Den er i stand til at sende og modtage lyd i CD-kvalitet, hvilket betyder op til 48 kHz sample rate og bruger en 2.4 GHz frekvens. Efter sigende skulle den trådløse transmittering være ganske robust og uden nogle former for problemer med tab af data eller tids-forsinkelse. Senderen og modtageren kan stå mellem 45 og 90 meter fra hinanden alt efter mellemliggende strukturer.
Enheden har indbygget omskifter, så man kan skifte mellem tre separate WA-5030 enheder. Forstærkeren yder desuden 30 Watt per kanal. hvilket skulle være nok til de fleste 8 ohms højttalere, og kan sættes til at køre i bi-amp mode for de lidt mere besværlige højttalere. Derudover kommer WA-5030 sammen med infrarød fjernbetjening, som lader kunden styre volumen.
Atlantic Technology WA-5030 står til 399,- dollar og for en ekstra WA-5030-r koster det 199,- dollar. Vi forsøger at indhente danske priser snarest.
For yderligere information: