Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Focal Utopia EM

Focal lancerer nu deres ultimative subwoofer på 72 kg stykket, og kan man ikke få nok, kan de stables 3 oven på hinanden

Focal mener åbenbart at deres Utopia-serie lige har manglet det sidst skud i bassen. Enten det, eller også er deres nye Utopia EM-subwoofer en gal mands værk. Her er tale om en bjørn af en 13-tommer subwoofer, der vejer hele 72 kg. Og så skal man lægge mærke til, at den er passiv, så det er ikke forstærkeren, der vejer til. 
Følsomheden er på hele 93 dB med en nominel impedans på 8 ohm og minimum 5.5 ohm, men det er normalt svært at få følsomme enheder til at gå dybt. Trods dette er det lykkes Focal at få denne subwoofer til at gengive ned til 22 Hz ved -3 dB, hvilket er ganske imponerende. Men går man og tror, at man så kan bruge en fiks lille rørforstærker til denne subwoofer, tager man fejl. 


Focal anbefaler selv mellem 500 og 1000 Watt, men så er det også mulighed for at opnå lydtryk op til 130 dB ved placeringen i hjørnet. Og det bliver kun vildere, hvis man stabler subwooferne oven på hinanden, da Focal selv lægger op til, at man kan stable op til 3 subwoofere oven på hinanden ad gangen. Den 13 tommer store basenhed benytter desuden den såkaldte W-basenhed kendt fra de øvrige Utopia-højttalere. 

Vi har fundet ud af, at HiFi Freaks desværre ikke tager denne vilde subwoofer til Danmark foreløbigt. Men skulle man presse dem lidt, kan det jo være, at de kan hjælpe alligevel. 

For yderligere information:
HiFi Freaks
Randersvej 32
6700 Esbjerg
Tlf.: 7219 0045 
[email protected]
www.hififreaks.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: