NAD T187
Af: Nerds.dk - 27/3-2012
Nu lancerer NAD deres nyeste surround-processor, som er fuld af funktioner og typisk NAD også har fokus på den gode lyd
NAD er netop lanceret en ny surroundprocessor/forforstærker i form af T187, som er NAD's mest avancerede processor/forforstærker, hvis man ikke tæller Master-serien med. Som de øvrige NAD-recievere er T187 modulopbygget, det NAD kalder MDC (Modular Design Construction), hvilket betyder, at man kan opgradere den digitale teknologi til de nye standarder uden at skulle købe et helt nyt produkt, hvis man eksempelvis vil drage fordel af endnu en ny HDMI-teknologi.
Derudover benytter T187 multiple DSP'er og 24-bit/192 kHz Burr-Brown DAC's, så de kan implementere lossless HD surround-formater som eksempelvis Dolby True HD og DTS-HD Master Audio. NAD har også en speciel virtuel surround-funktion de kalder EARS (Enhanced Ambience Retrieval System), som kort fortalt går ud på at give stereo-lyden en mere naturlig og luftig rumklang. Med Audyssey MultiEQ XT skulle højttaler-opsætningen være nem og bekvem, ligesom det naturligvis skulle give en bedre lydmæssig ydelse.
Surround-forforstærkeren er udstyret med 7 HDMI-udgange og 2-udgange, for at kunne tilbyde rigeligt med tilslutningsmuligheder lige meget hvor mange elektronikprodukter, man ønsker at tilslutte. Alle HDMI-udgange understøtter både HD og og 3D-video med opløsninger op til 1080p og frame rates på 24, 50 og 60 frames i sekundet. NAD har samtidig valgt at forsøge at lede video-signalet igennem så uberørt som muligt, hvilket betyder nul processering.
NAD T187 koster 12.999,- kroner.
For yderligere information:
Hi-Fi Klubben