Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Komplett lancerer Intono-højttalermærke

Intono er højttalere udviklet af Komplett i Norge. Serien består af en række entry-level højttalere, som går overraskende dybt i bassen

De norske online elektronik-pushere fra Komplett har netop lanceret deres første højttalere under brandet Intono, hvilket er et nyt og originalt skridt af fra online-siden, der lever af at sælge andres grej. Til en start handler det om en slank, passiv gulvhøjttaler, aktiv standerhøjttaler og en subwoofer, som ligeledes er aktiv. Alle modellerne er henvendt entry-level markedet, men Intono har dog alligevel forsøgt at gøre højttalerne attraktive finish- og lyd-mæssigt. 


Gulvhøjttaleren hedder K53 og er 90 cm høj og 18 cm bred, så den kan passe ind de fleste steder. De tre kevlar bas/mellemtoner er 5 tommer store og diskanten bruger den normale 1-tommer størrelse, som de fleste andre højttalere benytter. Højttaleren kan gå helt ned til 30 Hz påstår Intono, og den har en følsomhed på 86 dB.


Intono K5A er standerhøjttaleren i programmet og den benytter en 40 Watt forstærker, som driver en 5-tommer bas/mellemtone-enhed, der er lavet i kevlar og 1-tommer diskanten. Højttaleren kan tilsluttes direkte til ens tv eller mobile afspiller, hvis man ønsker. K5A skulle være i stand til at gengive dybe toner ned til 50 Hz og fås også i en passiv udgave, der blot hedder K5. 


Derudover er der to subwooferen kaldet K8S og K12S, som henholdsvis benytter en 8-tommer og 12-tommer basenhed. Førstnævnte har en 90 watt forstærker, mens K12S har den dobbelte effekt og kan nyde godt af 180 Watt. K8S skulle være i stand til at gå helt ned til 20 Hz, men om K12S går dybere, har vi desværre ingen informationer om. Derudover kan man købe små satellithøjttalere, som kan parres med subwooferne. 

Højttalerne kan fås i sort eller hvis højglansfinish. K53 koster 2995,- NOK, K5A koster 1995,- NOK, K5 koster 1295,- NOK, K8S står til 1995,- NOK og K12S sniger sig op på 2995,- norske kroner. Modellerne kan indtil videre kun findes på den norske Komplett-side. 

For yderligere information:
Intono (Komplett)
www.komplett.no/k/search.aspx?q=intono


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: