Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Outlaw Audio OAWA3

Denne integrerede mini-forstærker streamer lyden fra kilden trådløst og kan placeres næsten overalt

Outlaw Audio er en lille HiFi-producent baseret i USA, som holder idealet med "direkte til dig" i hævd og ønsker at producere de bedste og enkleste produkter til billige penge. Deres nyeste produkt er den kompakte OAWA3 Amplified Wireless Audio System. Dette system kan streame musik trådløst og afspille det via et par passive stereo-højttaler ved hjælp af sin 2x20 Watt forstærker plus en eventuel aktiv subwoofer. 
Til at streame musik trådløst, bruger den en dedikeret 2.4 GHz protokol, hvilket betyder, at man kan streame over store afstande og kvaliteten bliver meget høj. Hele 100 meter kan man stille denne forstærker fra kilden, så længe der ikke er noget i mellem. Installationen er tro mod deres princip, om at det skal være simpelt, da det blot er at forbinde kablerne, hvorefter det hele spiller. 

Outlaw Audio kan ikke købes i Danmark, men vil man have OAWA3, kan man overveje Atlantic Technology WA-5030 (der forhandles af Tekni-fi), som mere eller mindre skulle være det samme produkt. 

Atlantic Technology WA-5030: www.nerds.dk/news/?nid=2179

For yderligere information:
Outlaw Audio
www.outlawaudio.com
eller
Tekni-fi
www.tekni-fi.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: