Fatman Mi-Tube
Af: Nerds.dk - 6/4-2012
Denne lille rørforstærker baserer sig på en gammel hybrid-teknologi, men kombinerer det med moderne Bluetooth-streaming
Fatman, som er kendt for deres små og stilfulde rør-forstærkere og højttalerdocks, introducerer nu en ny lille forstærker kaldet Mi-Tube. Det er en lille og kompakt enhed, der ikke fylder mere end 18.3 x 14.5 cm, men alligevel leverer 28 Watt per kanal og er kraftig nok til at drive 4-ohms højttalere. Forstærkeren skulle desuden være baseret på et radikalt nyt hybrid rør-konstruktion, som alligevel ikke er så nyt igen, da det først blev omtalt første gang for over 50 år siden.
Ideen med Mi-Tube, såvel som de øvrige produkter fra Fatman, er at gøre kvalitetes-lyden fra rør tilgængelig for masserne, samtidig med at er muligt at tage forstærkeren med, hverend man har lyst. Der er to RCA-indgange til normale kilder, men det er også muligt at streame trådløst via Bluetooth, hvis man har en smartphone, børbar computer eller en tablet. For at gøre det hele mere farverigt, kan man, udover et kabinet i højglans hvid og sort, også vælge i mellem adskillige specialdesignede top covers.
I øjeblikket bliver Fatman ikke forhandlet i Danmark, men der er mulighed for at købe fra Norge eller Tyskland. Prisen kender vi endnu ikke.
For yderligere information:
Fatman