Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Audiolab M-DAC er landet i Danmark

DAC'en er kun halv bredde, men indeholder alligevel komponenter som dens Sabre DAC-chip med 32-bit opløsning og enorme sample rate

Audiolabs M-DAC er som sådan ikke en nyhed, men det er alligevel første gang, vi får den at se i Danmark. Og efter sigende skal vi glæde os, da M-DAC er en meget velanmeldt DAC, som blandt andet har høstet en pris som årets DAC i What HiFi? Sound and Vision. Så selvom M-DAC har været fremme et par år, så er det åbenbart endelig tid til, at vi skal have mulighed for at forkæle vores ører denne enhed. Bedre sent end aldrig håber vi.


M-DAC er skabt af John Westlake, som, for de der ikke kender ham, er manden bag PinkTriangles DAC, og for dem, der ikke kender PinkTriangle, så skulle John Westlake i hvert fald være dygtig. Kigger man på specifikationerne tyder det godt med en DAC-chip fra ESS, hvor selve chippen er en Sabre 32 9018-model med 32-bit opløsning og en maksimal samplefrekvens på enorme 84.672 MHz. Ja, det er Megahertz, ikke noget med kilohertz her. 

Der er fem indgange i form af 2 coax-indgange, som understøtter op til 24-bit/192 kHz, 2 x Toslink-indgange, som kan klare samme opløsning og en enkelt USB-indgang, som klarer 24-bit og 192 kHz, hvilket er en højere sample rate end normale USB-indgange i HiFI-udstyr, naturligvis med asynkron data-processering. 


M-DAC kan køre i normal DAC-drift, eller man kan vælge at benytte den som digital forforstærker, hvor lyden kan justeres digitalt, heldigvis med masser af bit-headroom fra den 32-bit DAC. På denne måde kan man lave et ultra kompakt system ved hjælp af et par små aktive højttalere og eksempelvis en Macbook, og ydelsen skulle være høj, da udgangene er drevet af J-FETs og kører i Klasse A. Lytter man jævnligt til hovedtelefoner, vil man sikkert også blive glad for den indbyggede hovedtelefonsforstærker. 


Det lille halvbredde kabinet indeholder uden tvivl mere avanceret teknologi, end man skulle tro muligt. Dette tæller eksempelvis et 2.7-tommer display, som giver info om volumen, indgangsvalg og sample rate. Inde i det kompakte kabinet gemmer sig desuden en kraftig strømofrsyning med 26 reguleringer, 4-lags print, organiske lav ESR-kondensatorer, polypropylen-kondensatorer i høj kvalitet og 0.1% MELF-modstande. Derudover har den 7 digitale filtre, der kan opdateres gennem USB-porten. 

Audiolab M-DAC står til 5995,- kroner og kan, mere eller mindre, købes nu, da HiFi Freaks dog har en ventetid på ca. 1 måned grundet stor efterspørgsel. 

For yderligere information:
HiFi Freaks
Randersvej 32
6700 Esbjerg
Tlf.: 7219 0045 
[email protected]
www.hififreaks.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: