Libratone indtager Hi-Fi Klubben
Af: Nerds.dk - 18/4-2012
Der er næsten ingen grænser for, hvor hurtigt Libratone spreder sig i øjeblikket, og nu er turen kommet til Hi-Fi Klubben
Libratone er en ung virksomhed, men trods den korte tid på bagen, har folkene bag virkelig formået at udbrede det danske brand rundt omkring i verden. I Danmark kommer Libratones sortiment nu Hi-Fi Klubbens kunder til gode, som nu kan købe Libratones trådløse kvaliteteslyd i landets Hi-Fi Klubben-butikker.
Naturligvis er både Hi-Fi Klubben og Libratone meget begejstrede for samarbejdet. I Hi-Fi Klubben får Libratone sig en utrolig veletableret spiller på markedet for kvalitetslyd, hvilket lader til at passe perfekt ind med det, som Libratone gerne vil være. Og der er meget, der tyder på, at Libratone har en lys fremtid, med den hastighed har de har på, hvilket nok er derfor, Hi-Fi Klubben har været hurtige til at byde Libratone velkommen til udstillingsvinduet.
Libratone nævner også specifikt, at de har stor tiltro til Hi-Fi Klubbens medarbejdere og deres evne til at rådgive omkring produkterne. Hi-Fi Klubben understreger på samme tid, at Libratones evne til at forene lydkvalitet, design og teknologi, ligger meget tæt op af Hi-Fi Klubbens eget ideal om, hvordan et godt produkt skal være.
Libratone har desuden lavet en lille video, som de gerne vil fremvise. Se den her:
For yderligere information:
Hi-Fi Klubben
eller
Libratone