Tandem-Audio
Af: Nerds.dk - 18/4-2012
Skal dit HiFI have de absolut bedste betingelser for at yde dets optimale? Så har Tandem-Audio måske løsningen
Når det kommer til det, dit HiFi står på, så mener græske Tandem-Audio det meget alvorligt. For at facilitere den bedste ydelse fra setuppet skal et rack være fuldstændig vibrationsfrit, og for at nå det mål har de netop lanceret deres Reference Series Equipment Rack. Serien indeholder seks forskellige racks, som alle kan justeres, er vibrationsfrie og fuldstændig håndlavede.
Tandem-Audio kalder deres hyldesystem for Metal Manipulating Vibration System, hvilket dækker over en kompleks konstruktion af håndlavet træfinér bygget omkring en vibrationsabsorberende kerne i en støbt aluminiums-legering. Har man tungt grej i bogstaveligste forstand, skal man ikke være bange, da racket kan holde til hele 100 kg.
Inde i aluminiums-legeringen befinder sig et lag af 8.2 cm træ-terninger som er limet sammen i hånden, som efter sigende skulle absorbere udefrakommende vibrationer og derefter sende dem videre til en speciel aluminiumsplade, som sørger for sænke resonansfrekvensen til et niveau, hvor det ikke længere er akustisk vigtigt. Det er stort set muligt at få sit rack i enhver finish, man ønsker.
Det ser ikke umiddelbart ud til, at de endnu har fået oprettet et forhandlernet i eller nær Danmark. Vi bringer herunder en lille liste med priserne i USA:
Enkelt-bredde systemer:
$9.200 for en 2-hyldes
$12,500 for en 3-hyldes
$15,800 for en 4-hyldes
Dobbelt-bredde systemer:
11,100 for en 2-hyldes
14,100 for en 3-hyldes
17,100 for en 4-hyldes
For yderligere infiormation:
Tandem-Audio