Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

AKG K44, K77 og K99

Har dit studie brug for et par nye hovedtelefoner, eller vil du bare gerne høre musikken, som den lød i studiet? Så læs videre!

AKG har en lang, og nærmest gloværdig historie indenfor konstruktion af studie-hovedtelefoner, og man finder næppe en eneste seriøs musik-producer i verden, som ikke kender AKG og deres hovedtelefoner. Så for at opretholde deres gode renomé i branchen, har AKG nu udvidet deres Perception-serie med tre nye modeller, som specifikt er rettet mod musikere og musik-producere. Deres økonomiske Perception-serie består i forvejen af højtydende forstærkere og mikrofoner, men disse hovedtelefoner vil uden tvivl også blive nydt af de mange musik-elskere, der kun er tilfredse, når de hører musikken, som den lød i studiet. 


De tre modeller hedder K44, K77 og K99. De har alle det fællesstræk, at de er lette over-ear konstruktioner med høj følsomhed. K44 har eksempelvis en føsomhed på 115 dB og K77 og K99 præsterer 112 dB, ligesom en lav modstand på 32 ohm gør dem relativt letdrevne. Samtidig har AKG gjort dem solide, så de kan holde til mange års brug, uden man behøver at være overforsigtig. K44 og K77 har lukkede bagsider, mens K99 er en semi-åben konstruktion. 

K44, K77 og K99 koster henholdsvis 210,- kroner, 270,- kroner og 370,- kroner uden moms. 

For yderligere information:
Lydrommet Danmark
www.lydrommet.dk


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: