Rene linjer og fremragende lyd – nu uden dock og klar til afspilning
Bang & Olufsen annoncerer trådløs version af BeoSound 8. Det nye BeoPlay A8 musiksystem fra Bang & Olufsens B&O PLAY udvider funktionaliteten i den populære BeoSound 8, så brugeren nu kan få hurtig, trådløs adgang til førsteklasses lyd ved at oprette forbindelse til en iPhone eller iPad via Apple AirPlay.
Dermed kan man skifte fra at høre sin favoritmusik på en iPhone eller iPad til at høre den i ægte, uindskrænket Bang & Olufsen kvalitet uden at rejse sig fra lænestolen.
Den nye BeoPlay A8 streamer musik med Apple AirPlay. Når man går ind i et rum med en iPhone eller iPad, registrerer BeoPlay A8 enheden og tilbyder at afspille musikken via de balancerede, dynamiske tovejshøjttalere og de formidable klasse D-forstærkere. Et tilbud, man ikke vil afslå ...
BeoPlay A8 bygger videre på BeoSound 8, som blev solgt i over 50.000 eksemplarer i det første år efter lanceringen og dermed blev Bang & Olufsens mest populære musiksystem nogensinde. De to modeller har samme design, specifikationer og enestående lyd. Men BeoPlay A8 udmærker sig desuden ved den indbyggede trådløse funktion med AirPlay og den aftagelige Apple-dock.
BeoPlay A8 giver med sin kraft og enestående akustik musikken et gevaldigt løft, og den bærbare enhed kan skabe feststemning i ethvert køkken eller sommerhus. Forbindelsen oprettes problemfrit, så man blot skal beslutte, hvilket nummer der skal spilles.
Henrik Lorenzen, der er vicedirektør i B&O PLAY, ser BeoPlay A8 som en logisk udvidelse af virksomhedens udvalg af digitale, netværkskompatible enheder. – BeoPlay A8 har stor akustisk slagkraft i forhold til enhedens størrelse og er ikke kun en fryd for øret, men også for øjet. Men frem for alt får brugeren adgang til sin musik hvor som helst og når som helst.
Under sit elegante ydre rummer BeoPlay A8 en imponerende række hårdtarbejdende komponenter. De fem tommer store mellemtone- og bashøjttalere får deres puls fra 70-watts fuldt integrerede klasse D-forstærkere. Der til kommer de 3/4" store diskanthøjttalere på hver 35 watt.
BeoPlay A8 er skabt af David Lewis Designers, og de rene linjer og flade fronter skjuler to 1,3-liters kabinetter, som på grund af kegleformen er uden parallelle overflader. Dermed ophæves stående lydbølger.
Den utroligt autentiske lyd kan forbedres yderligere, hvis lydtypen tilpasses placeringen af BeoPlay A8 i rummet. Ved hjælp af en enkelt knap kan brugeren vælge mellem de forudindstillede lydtyper væg, hjørne og fritstående. Musikken styres med en dedikeret fjernbetjening eller iPhone/iPad.
BeoPlay A8 vil kunne fås i enten sort eller hvid. Vejledende Udsalgspris, 8.499 DKK. Kan købes i Bang & Olufsen butikker, hos udvalgte forhandlere eller i B&O PLAYs online butik fra ultimo maj 2012.
For yderligere information, kontakt:
Bang & Olufsen Danmark a/s
Gl. Lundtoftevej 1B
2800 Lyngby
T: +45 9684 1122
F: +45 9684 5899
Mail: [email protected]
Web: www.bang-olufsen.dk