Nye surroundsound-højttalere kombinerer stor lyd med minimalt design
Bang & Olufsen præsenterer de nye BeoLab 12-2 højttalere, der sidder som støbt til væggen. Det nyeste medlem af BeoLab 12 familien er det ultimative sæt baghøjttalere til kvalitetsbevidste surroundsound-entusiaster, men kan også bruges som højttalere til et musiksystem, hvor de giver en fantastisk lydkvalitet. Og det hele er samlet i et kompakt skulpturelt design, der komplementerer de andre kunstværker på væggen.
Bang & Olufsen kan i dag præsentere BeoLab 12-2 – den nyeste tilføjelse til virksomhedens samling af væghøjttalere, der er specielt fremstillet til at give fladskærmsfjernsyn en fyldig lyd.
BeoLab 12-2 er det ideelle valg som baghøjttalere i en drøm af en surroundsound-opstilling. Med deres diminutive formfaktor og skulpturelle elegance bliver det mere en æstetisk fornøjelse end et indretningsmæssigt kompromis at finde plads til dem på væggen. Og på trods af deres beskedne størrelse har de nye højttalere en exceptionel akustisk ydeevne.
BeoLab 12-2 supplerer de lidt større BeoLab 12-3 højttalere, der blev lanceret tidligere i år, og som er Bang & Olufsens første væghøjttalere specielt beregnet til rum med fladskærmsfjernsyn. Sammen udgør BeoLab 12-3 og Beolab 12-2 en unik surroundsound-opstilling, som er baseret på et konsekvent designformsprog og en lydkvalitet, der ikke fås bedre. Helt i tråd med Bang & Olufsens traditioner dækker den nye BeoLab 12-2 højttalers buede design – som David Lewis Designers også står bag – over et sæt kraftige komponenter, der kan klare enhver udfordring. Ny ICEpower forstærkerteknologi og en slankere strømforsyning leverer ikke mindre end 320 watt, og det er mere end nok til at holde trit med selv de vildeste actionscener fra Hollywood – og tilstrækkeligt til at fyre op under enhver musiksamling.
Inspireret af Bang & Olufsens omfattende erfaring med avancerede car-fi-systemer faldt valget af basenhed, der kunne sikre en knivskarp baslyd, på den flade 6½" CosCone-basenhed. Der opnås en fremragende spredning af lavfrekvenslyd ved at rette basenheden mod væggen, hvilket man ikke skulle tro, når man ser på det kompakte design.
Kronen på værket i lydspektret er den geniale diskantenhed, der drives af Bang & Olufsens patenterede Acoustic Lens Technology. Denne elegante dynamo spreder lydens høje frekvenser i en 180° vandret vinkel, så uanset hvor man sidder foran højttalerne, får man altid en krystalklar lyd. For at forbedre lytteoplevelsen endnu mere kan BeoLab 12-2 hænges med den akustiske linse opad eller nedad, så den placeres i den optimale højde i forhold til, hvor man sidder.
– Vi er virkelig glade for at kunne føje disse højttalere til BeoLab 12 samlingen, siger Product Manager Michael Jensen fra Bang & Olufsen.
– Design- og lydentusiaster kan nu skabe en førsteklasses surroundsound-opstilling, der er et integreret hele både med hensyn til æstetik og lydkvalitet. Men vi forventer også, at BeoLab 12-2 vil appellere til mange musikelskere, der ønsker at nyde den store lyd på en diskret måde.
BeoLab 12-2 bliver udelukkende solgt gennem autoriserede Bang & Olufsen forhandlere. Vejledende udsalgspris er 10.995 kroner pr. stk.
Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen – to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.
Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser – til hjemmet, til bilen og på farten.
For yderligere information, kontakt:
Bang & Olufsen Danmark a/s
Gl. Lundtoftevej 1B
2800 Lyngby
T: +45 9684 1122
F: +45 9684 5899
Mail: [email protected]
Web: www.bang-olufsen.dk