Harman Kardon lancerer in/on ear hovedtelefoner
Harman International Industries løfter sløret for en ny serie Harman Kardon hovedtelefoner. Harman Kardons hovedtelefonserie omfatter to lydisolerende in-ear modeller specielt udviklede til brug med iPhones samt to on-ear modeller –inklusiv en trådløs Bluetooth-model. Harman Kardon følger op på lanceringen med en
noise-cancelling on-ear model, der kommer i handlen til august.
Harman Kardon introducerede verdens første stereomodtager i 1958 og er i dag synonym med kvalitetslyd og indbydende design. Harman Kardons hovedtelefoner indeholder optimerede enheder med virkelighedstro basgengivelse selv ved lav lydstyrke. Den karakteristiske rektangulære form af hovedtelefonerne i både in-ear og on-ear modellerne efterligner iPhone-designet og understreger samhørigheden med iPhone, iPad og iPod.
”Hovedtelefonerne har fået et løft med en række lydteknologier udviklede af Harman, samtidig med at de afspejler virksomhedens engagement i nyskabende brugskunst” udtaler Dinesh Paliwal, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Harman. ”Brugere, der forlanger kvalitetslyd både på farten og derhjemme, behøver ikke gå på kompromis med ydelsen. De raffinerede og særprægede hovedtelefoner fremstilles med
de snævre tolerancer, der altid har været kendetegnende for Harman Kardons hi-fi-produkter.”
Hovedtelefonerne har flere karakteristika til fælles:
De to on-ear modeller fås i to størrelser, der begge har en bøjle i sandblæst stål udvendigt og læder indvendigt, så den hviler perfekt på hovedet. Hovedtelefonernes bøjle indeholder ikke plast, og det gedigne udseende understreges af stålhængslerne. Læderørepuderne udspændes af en indbygget stålbøjle og fastholdes magnetisk, så de er lige til at tage af for rengøring eller ombytning. Hovedtelefonerne indeholder
40-mm-enheder, og kablerne er fastgjort med en stikforbindelse. Hovedtelefonerne kan foldes helt fladt sammen, så de ikke optager unødig plads i håndtasken eller mappen.
Begge in-ear modeller benytter passiv støjreduktion, så brugeren tydeligt kan høre lydkilden selv ved lav lydstyrke – det er med til at forebygge høreskader. Udvalget af medfølgende ørepropper i forskellige størrelser giver brugeren mulighed for at finde den optimale form, der lukker uvedkommende lyde optimalt ude. Samtlige modeller indeholder en Apple-kompatibel fjernbetjening med tre knapper for modtagelse af opkald samt styring af lydstyrke og afspilning.
Uddybende oplysninger om de fire hovedtelefonmodeller:
In-ear model NI til 799,- er udstyret med 9-mm-enheder, der giver et bredt dynamisk interval og højt lydtryk. Denne ultralette model har et rektangulært sort chassis udformet som bagsiden af en iPhone samt en fjernbetjening med tre knapper og indbygget mikrofon til opkald. Der medfølger tre forskellige størrelser
silikonepropper for optimal støjreduktion.
In-ear model AE til 1.199,- er akustisk forbedrede hovedtelefoner med passiv støjreduktion og sølvfarvet aluminiumchassis for optimal akustisk dæmpning og virkelighedstro gengivelse af lave frekvenser. Hovedtelefonerne er udstyrede med 9-mm-enheder i topkvalitet, der sammen med metalchassiset er optimerede med henblik på udvidet basrespons. Fjernbetjening med tre knapper og indbygget mikrofon
medfølger. Desuden medfølger der silikonepropper i tre forskellige størrelser.
On-ear model CL til 1.499,- er kendetegnet ved snævre tolerancer samt metalhængsler, sandblæst metaloverflade og retangulære ørepuder, der det matcher det ikoniske iphone-design. 40 mm enheder er optimeret med henblik på at gengive lave frekvenser bedre end i konkurrerende produkter. Kablerne er beklædt med fintvævevet tekstil, der øger både levetiden og fleksibiliteten, og de er fastgjort med en stikforbindelse.
On-ear model BT til 1.899 er Bluetooth-forberedte hovedtelefoner med indbygget mikrofon, så de kan benyttes til opkald. Langs randen af den ene ørekop er anbragt knapper for nem fjernbetjening af afspilleren. Disse højtydende trådløse hovedtelefoner oplades med det medfølgende USB-kabel men kan også benyttes til
passiv gengivelse. Batteriet kan holde i mindst 12 timer, men hvis det er fladt, kan det tekstilbetrukne kabel tilsluttes til en iPhone, iPod eller iPad og gengive lyden fra denne enhed. Passiv afspilning finder man ikke i konkurrerende Bluetooth-hovedtelefoner.
Tilgængelighed
Harman Kardon hovedtelefoner forhandles eksklusivt i Apple-butikkerne og via apple.com
For yderligere information, kontakt
Harman Nordic
www.harmannordic.com
Web: http://http://dk.harmankardon.com/homepage-harmankardon-dk.html