Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Quali-fi højtalere

Studiosound introducerer Quali-fi højtalere

Det er med glæde at vi kan præsentere en række særdeles spændene højtalere til meget attraktive priser.
hiQ designlinien har kabinetter i bambus, der er et enestående bæredygtigt materiale.
Påvirkningen af jordens økosystem er en meget positiv bivirkning ved vores brug af bambus. For
det er plantens akustiske og æstetiske kvaliteter der gør den til det oplagte materialevalg til
højttalerkabinetter.



Ved fremstillingen af de plader vi anvender til vores kabinetter flækkes bambusrørene i stave,
hærdes og lamineres horisontalt. Resultatet af lamineringsprocessen er en bambusplade som i sig
selv er utrolig lyddød og dermed resonansdæmpende i langt højere grad end de materialer der
normalt anvendes til fremstilling af højttalere.
Med hjælp fra den nyeste CNC-teknologi og dygtige håndværkere udnytter vi bambusplantens
naturlige skønhed i enkle og smukke kabinetter der trækker tættere forbindelser til skulptur- og
møbelkunst end traditionel audiodesign.

Den enkle rene linier i kabinetterne kombineres med fuldtone højttalerenheder af højeste kvalitet.
Fuldtoneenhederne deltajerer lyden utroligt og fylder rummet på en måde, der sjældent matches.
Igen er den enkleste løsning ofte den optimale.

Hos Quali-Fi mødes auditiv- og visuel oplevelse i ét værk som forener bæredygtighed, æstetik og
akustisk kvalitet. Uden grænser. Uden kunstige opdelinger. Uden filter.



Händel Familien
Händel højtalerfamilen er den seneste serie udviklet af Qualifi. Idéen bag dem opstod ved at lytte
til ældre transmissionline højtalere og opdage at bassen i disse havde en overraskende præcision
og tydelighed. Samtidigt eksperimenterede vi med Open Baffle basgengivelse og kom frem til den
konklusion, at en stor del, af den oplevelse de lavere oktaver af musiken giver, afhænger af
højtalerens impulskarateristika. Lytterens oplevelse afhænger ikke kun af frekvensgangen men
ligeså meget af, hvordan trykbølgerne udvikler sig de første 10 til 20 millisekunder.
Efter lidt computersimulation blev det tydeligt at Markaudio's linje af af højtalerenheder er ideel
til forskellige variationer over transmissionline højtalere. Det er let at få en god bas ud af
højtalerenhederne og TL Kabinetterne giver en rigtig god impulsgengivelse. Gennem forskellige
målinger fandt vi også ud af, at et rimeligt smalt kabinet producerede en meget jævn mellemtone
uden nogle graverende frekvensdale eller toppe. Händel familien er introduceret med den
fortræffelige Alpair 7 enhed, men kan også bestilles med Alpair 6, Alpair 10 eller den nye version
af Alpair 12.

Händel-familien består af tre hovedmodeller og en ekstra:
Händel Horn
Händel Hornet er en slank gulvhøjtaler, et transmissionline hybrid horn med exeptionel
basgengivelse. Trommer og kontrabass træder frem med en sådan nøjagtighed at musikken bliver
levende på en unik måde. Denne ekstrem præcise basgengivelse er den primære forskel mellem
denne og de andre medlemmer af Händel serien. Händel Hornet egner sig til at være
hovedhøjtaleren i en stereo-opsætning eller fronthøjtaler i en hjemme biograf. Ideelt bør de
placeres med lidt afstand fra bag- og sidevægge. På grund af det bagudrettede horn bør den ikke
skubbes helt op ad en bagvæg. Händel hornet leveres med Alpair 6P, Alpair 7 og Alpair 12P.

 

For yderligere information, kontakt
StudioSound
Toftevej 10
3250 Søborg Gilleleje
Web: www.studiosound.dk
Email: [email protected]
Tlf. 44545401



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: