Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Chario i Tape Connection

Italiens største højttaler producent forhandles nu i Tapeconnection

I Tape Connection mkII er det vores dedikerede mål at være landets førende forhandler af kvalitetshøjttalere. Til vores brede sortiment, der blandt andet tæller stærke producenter som Dynaudio, Monitor Audio og Focal, tilføjer vi nu endnu et mærke: Chario.

Chario er Italiens største højttaler-producent og blev grundlagt i 1975 i Milano. Det første system var et meget innovativt højttaler-system bestående af tre højttalere, som skulle forbedre rum-fornemmelsen. Det blev dog aldrig den store succes, trods en åbenlys kvalitet i selve højttalerne. Derfor besluttede Chario hurtigt også at bygge mere almindelige systemer, som blev væsentligt mere succesfulde. Helt fra starten designede Chario sine egne enheder, og en af særkenderne ved Chario's højttalere er en lav delefrekvens takket være relativt store diskant-enheder. Det er med til at give lyden en meget rund, organisk karakter, der er ekstremt lyttevenlig, men samtidig har meget lav forvrængning. Et andet kendetegn er de helt ustyrligt lækre kabinetter, som skal ses før man forstår pointen: En to cm tyk planke på hver side af højttaleren står i skærende kontrast til konkurrenternes milimetertynde finér, og giver højttalerne et meget eksklusivt udseende, trods overkommelige priser.

Et udpluk af sortimentet der kan opleves i butikken:


Chario Piccolo

Mikro-højttaleren Piccolo har en bas-enhed på blot 4 tommer, men leverer ikke desto mindre et stort lydbillede hvor især den varme gengivelse af stemmer imponerer. Langt de fleste meget små højttalere lyder klemt, selv med subwoofer – Piccolo er anderledes, med en fyldig og rund karakter præcist som de øvrige Chario højttalere – bare uden bas. Perfekt til køkkenet, arbejdsværelset, eller som del af et kompakt surround-system.
Mål: 25x14,5x20 cm
Fra 1.999,-/stk


Chario Lynx

Den mindste højttaler i dén serie Chario kalder Constellation, er en klassiker med den særlige diskant-enhed på hele 38 mm, placeret i en waveguide. Denne kombination giver højttaleren en usædvanligt lav forvrængning, samtidig med en meget ensartet spredning af lyden. Den varme klang-karakter er en nydelse for enhver musikelsker.
Mål: 36x20x26 cm
Fra 3.699,-/stk

Chario Delphinus

Her er 38 mm waveguide diskanten kombineret med en 6,5” bas-enhed der ligeledes er Chario's egen konstruktion. En særlig detalje ved Constellation serien er at bas-porten sidder i bunden af højttaleren. Dette valg er taget for at give den mest ensartede fordeling af de dybeste bas-toner. Delphinus er en relativt stor stander-højttaler, og bør placeres på de matchende Constellation standere, der giver bas-porten optimale betingelser.
Mål: 41x23x33 cm
Fra 4.499,-/stk

Chario Pegasus

Også i gulvhøjttaleren Pegasus er den dybeste bas nedadrettet, her takket være en ekstra 6,5” enhed i bunden sammen med porten. Det gør højttaleren nemmere at placere i forhold til væggene. Lyden er som skabt til elskere af varm og ørevenlig lyd, men overrasker med en meget ren, forvrængnings-fri karaktér. Et strejf af sydeuropa til de kolde vinteraftener.
Mål: 103x23x37 cm
Fra 10.899,-

For yderligere information, kontakt
Tapeconnection MK II
Europaplads 6
8000 Århus C.
Tlf.: 8676 0806
Web: www.tapeconnection.dk
Mail: [email protected]



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: