Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Beovsion 11

Nerds.dk var med til lanceringen af B&O's ny Smart TV

Følgende er et sammendrag af B&O's officielle pressemeddelelse og så redaktionens oplevelser ved lanceringen.

Nogle produkter lanceres anderledes end andre. B&O gør det lige den tand mere ud af det, og overgår alt og alle.

Ved en større lancering, event er måske endda det rigtige ord, fremviste B&O deres nyeste fjernsyn ved studio 3 i DR byen. Der var ikke sparet på krudtet, der var helikopter, en flåde af sølvgrå Audier, mænd i smoking, projektørlys over alt, smarte journalister og endnu smartere mad og champagne. Der var i det hele taget lagt op til at efterligne en filmpremiere, og selve præsentationen indeholdt adskille stationer med hver deres præsentation af et element af fjernsynet.

Dagens store nyhed var måske lidt mindre en nyhed, idet at B&O for noget tid siden afslørede et samarbejde med Smart TV Alliance der står for at leverer Smart TV apps på en samlet platform til bla. Phillips, Loewe og LG.



Der er tre modeller i 40", 46" og 55" til 46.996,- 59.995,- og 79.995,-.

Selve billedet kommer fra et Samsung Edge LED 3D panel. Resten er B&O's eget, inklusiv et interessant udvalg af standere der spænder fra 3.000 til 6.000 og skal købes separat.

Der blev ikke sparet på salgstalen, men i stedet for at gengive den, følger i stedet den officielle pressemeddelelse.




Det nye BeoVision 11: fyldig lyd, smukt design og masser af tilslutningsmuligheder


Bang & Olufsens nye BeoVision 11 er virksomhedens mest omfattende og ambitiøse tv til dato. Ud over de mange muligheder inden for webbaseret underholdning gemmer Smart TV'ets diskrete æstetiske ydre på en spektakulær lyd og et uovertruffet billede. Grænsefladen mellem det digitale indhold og den digitale familie har aldrig været enklere – eller designet mere gennemtænkt.

BeoVision 11 sætter nye standarder for digital underholdning og information i et tv. For selv om den nye fladskærm appellerer til alle medlemmer af den moderne familie, har Bang & Olufsens designere og ingeniører været kompromisløse, når det gjaldt form og funktion. Administrerende direktør Tue Mantoni fortæller, at BeoVision 11 blev designet med det formål at give hele familien adgang til masser af avanceret digital underholdning i topkvalitet – uden at gå på kompromis med Bang & Olufsens tidløse æstetik, intuitive betjening og exceptionelle lyd. – Vi vil give vores kunder den samme fantastiske oplevelse, uanset om de ser tv, nyder en downloadet film, er på nettet eller spiller videospil.

BeoVision 11 er designet med det formål at opfylde hele familiens behov – og blive ved med at forbløffe uden at forstyrre indholdet – i takt med teknologiens konstante udvikling.



Overraskende stor lyd fra så lille et kabinet

For de fleste lydingeniører er det en selvmodsigelse at skabe lyd- og billedkvalitet i højeste kvalitet i en fladskærm. Ikke for Bang & Olufsen. BeoVision 11 er udstyret med en ¾” diskantenhed, en 2” mellemtoneenhed og en kraftfuld 4” basenhed i hver højttaler i venstre og højre kanal. Hver af de seks højttalere forsynes af deres egen dedikerede ICEpower forstærker med 32 watt og er installeret i trykkamre med gummibøsninger for at ophæve vibrationer i tv'et. En avanceret, ny digital signalbehandlingsalgoritme fører det hele sammen og skifter mellem de dedikerede lydtilstande alt efter tv-genre: musik, sport, drama, film osv. Resultatet er en forbløffende detaljeret lyd i et tv. Ønsker man mere, indeholder BeoVision 11 et komplet digitalt surroundmodul, der anvender op til 12 lydkanaler ved hjælp af Bang & Olufsens TrueImage™ algoritme. TrueImage™ teknologien håndterer upmixing og downmixing af lydsignaler efter antallet af lydkanaler i det indgående signal og højttalere i opsætningen, hvilket giver en hidtil uhørt lydkvalitet i et tv.

Betagende billeder – hver gang
Kernen i BeoVision 11 er en splinterny videoplatform, som styrer den 200 Hz LED-baserede LCD-skærm med glanspolarisator – i både 2D og 3D. Det tosidede LED-backlight har 1,5 D lokal dæmpning, som øger kontrasten
i 2D-billeder betydeligt. Digital støj og bevægelsessløring reduceres markant og giver et forbløffende naturtro billede, selv ved ringe eller krævende videomateriale.

Med BeoVision 11 introducerer Bang & Olufsen desuden en række spændende nye billedfunktioner:
360 ° Automatic Picture Control: Registrerer lysforholdene i rummet
– ikke kun foran skærmen, men bag den og til siderne – og justerer
lysstyrke og kontrast derefter.
Adaptive Contrast: Bringer hidtil usete detaljer frem i selv de
mørkeste scener – også selv om skærmen er badet i sollys.
Dedikerede billedtilstande til film og videospil: Ud over standardtilstanden for billedtilpasning giver disse nye tilstande lynhurtige responstider til videospil og en perfekt hvidbalance til film.

Brugervenlighed og bekvemmelighed
BeoVision 11 er det første Bang & Olufsen Smart TV – en ny platform, der giver mulighed for let at skifte mellem tv-kanaler og internettet. Eller følg med i begge dele med funktionen Picture and Picture.

Opret let forbindelse til internettet – trådløst eller med kabel – og nyd oplevelsen på den store skærm inden for få sekunder. Vælg mellem populære apps som YouTube, Facebook og Twitter, eller gå til et hvilket som helst website. Man kan oven i købet oprette foretrukne sider. Navigation med fjernbetjeningen er let, men det bliver først rigtig
interessant, når man installerer BeoRemote appen og udnytter det fulde tastatur på sin iPad eller Android-tablet.
Brugervenlig betjening er en essentiel del af BeoVision 11 oplevelsen. Med Bang & Olufsen fjernbetjeningerne Beo4 og Beo6 er det let og intuitivt at betjene BeoVision 11, de tilsluttede enheder og endda de elektroniske dele af hjemmets indretning.



BeoVision 11 er designet til nutiden, men forberedt til fremtiden. Derfor er det også et af de første tv'er, der understøtter Hybrid broadband TV (HbbTV), en ny europæisk standard, som er startskuddet for nye muligheder med sit tv, herunder catch-up TV, afstemninger, videospil og en masse andre individuelle tjenester.
Tv'et kan udstyres med en valgfri, indbygget harddisk til optagelse af digitalt tv.
BeoVision 11 understøtter DLNA, en teknologi, som gør det muligt at streame musik fra en smartphone eller film fra et NAS-drev. Derudover har det trådløs internetforbindelse på 2,4 eller 5 GHz samt et Ethernet-stik til softwareopdateringer, to USB-stik, tre stik til styring af op til seks eksterne enheder og seks HDMI-stik. Sidst, men ikke mindst, bliver Appletilhængerne glade for den dedikerede Apple TV-plads i tv'ets kabinet.

BeoVision 11 har fire placeringsmuligheder. I de rum, hvor en bevægelig skærm er bedst, er den motoriserede gulvstand eller det diskrete motoriserede vægbeslag den oplagte løsning. Begge styres via fjernbetjeningen. Et manuelt vægbeslag eller en staffelistand er også en mulighed.

BeoVision 11 fås i skærmstørrelserne 40”, 46” og 55”. Frontstoffet fås i seks farver, mens rammen fås i sølv eller sort og bagkabinettet i sort eller hvid.

Sælges kun i Bang & Olufsen butikker fra 11. oktober 2012. Vejledende priser fra:
BeoVision 11 i 40” 46.996 DKK
BeoVision 11 i 46” 59.995 DKK
BeoVision 11 i 55” 79.995 DKK

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen – to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet  blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling. Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser – til hjemmet, til bilen og på farten.

Produktoplysninger: BeoVision 11
Design, mål og materialer
Design: David Lewis Designers
Materialer: Aluminium, glas, stof og plast
Mål (B × H × D):
40": 96,4 × 89,1 × 6 cm
46": 109,7 × 96,5 × 6 cm
55": 128,9 × 109,8 × 6 cm
Vægt:
40": 41 kg
46": 48 kg
55": 63 kg
Farver: Kabinettet fås i sort eller hvid. Højttalerens frontstof fås i rød, blå, hvid, sort, sølv og mørkegrå. Aluminiumsrammen fås i sort eller naturlig aluminium.
Placeringsmuligheder Motoriseret gulvstand: Giver mulighed for at dreje tv'et fra side til side vha. fjernbetjeningen. Motoriseret vægbeslag: Giver mulighed for at ændre kiggevinklen vha. fjernbetjeningen med op til 90 °. Fås med hængsel i venstre eller højre side. Vægbeslag med manuel drejning: Giver mulighed for at ændre kiggevinklen manuelt med op til 90 °. Fås med hængsel i venstre eller højre side. Staffelistand: Tv'et placeres i en let tilbagelænet position.



Lydkomponenter og specifikationer

Højttalere og forstærkere Højre kanal: 1 × 2" mellemtoneenhed, 1 × ¾" diskantenhed, trykkammer, begge forsynet af separate 32-watt ICEpower forstærkere, klasse D. Venstre kanal: 1 × 2" mellemtoneenhed, 1 × ¾" diskantenhed, trykkammer, begge forsynet af separate 32-watt ICEpower forstærkere, klasse D. Bas: 2 × 4" basenhed, forsynet af separate 32-watt ICEpower forstærkere, klasse D.
Termisk beskyttelse Alle enheder er isolerede for at eliminere risikoen for beskadigelse pga. overophedning ved høj lydstyrke (op til ca. 103 dB eller lydstyrkeniveau 90).
Lydtilstande Ni forprogrammerede tilstande til film, drama, sport, musik, videospil osv., som alle kan tilpasses via den avancerede indstillingsmenu. Automatisk registrering af og skift til dedikerede lydkilder, f.eks. en spillekonsol eller Blu-ray-afspiller.

Surround BeoVision 11 indeholder et komplet digitalt surroundmodul, der anvender op til 12 lydkanaler ved hjælp af Bang & Olufsens TrueImage™ algoritme. TrueImage™ teknologien håndterer upmixing og downmixing af lydsignaler efter antallet af lydkanaler i det indgående signal og højttalere i opsætningen, hvilket giver den hidtil højeste lydkvalitet i et tv.


Videokomponenter, funktioner og specifikationer
Skærmtype 3D via active shutter-briller, 200/240 Hz LCD-skærm med LED-backlight langs rammen og 1.5 D lokal dæmpning. Glanspolarisator og antirefleksbelægning reducerer markant refleksioner fra omgivende lyskilder.
Bevægelseskompensering Ved at firdoble den hastighed, som billederne vises med på skærmen, og derefter anvende avanceret interpolationsteknikker til at beregne de mellemliggende billeder stabiliserer BeoVision 11 videomaterialet og giver en flydende gengivelse af sportsudsendelser og andet bevægelsesorienteret indhold.
Adaptive Contrast En Bang & Olufsen algoritme, der sikrer fremragende billedkvalitet og kontrast i meget mørke scener, når der ses fjernsyn i et lyst rum, eller når skærmen rammes af sollys Digital støjreduktion Optimeret i videoplatformen Billedtilstande Tilpasset tilstand (standard): Billedindstillingerne optimeres løbende i henhold til kilden og de omgivende forhold. Filmtilstand: Til filmfans, der foretrækker at se film med den farvetemperatur (hvidt punkt), instruktøren havde tænkt sig. Det medfører ofte, at billedet bliver varmere (mere rødligt). Filmtilstanden kan indstilles for én eller flere specifikke kilder, f.eks. en Blu-ray-afspiller, hvor de fleste film kommer fra. Spiltilstand: Denne tilstand bruges, når BeoVision 11 skal tilsluttes en spillekonsol. Tilstanden minimerer forsinkelsen fra videoindgang til videoudgang og sikrer hurtig, direkte respons fra spillekonsollens knapper eller en computermus. Det påvirker visse bevægelsesfunktioner i filmmateriale, men tilstanden giver en optimal spiloplevelse. 360 ° Automatic Picture Control sensor Måler omgivende lys på alle sider af tv'et for bedre at vurdere og justere billedet efter reflekteret lys, f.eks. fra hvide vægge. Dette giver en betydeligt forbedret automatisk justering af kontrast og lysstyrke, da sensorens registrering af det omgivende lys er meget tæt på brugerens faktiske opfattelse. Elektroniske gardiner Gardinerne åbner op for fjernsynsoplevelsen, når scenen er sat. Standardfunktion for alle skærmstørrelser.





Nye webfunktioner

Bang & Olufsen Smart TV BeoVision 11 er det første tv, der anvender Bang & Olufsen Smart TV, som giver adgang til masser af webindhold. Bang & Olufsen Smart TV er en platform bestående af tre hovedsektioner: Tv-kanaler, hvor du kan se de senest åbnede kanaler Apps: App-galleriet indeholder en samling af de mest populære apps i verden, herunder Facebook, YouTube og Twitter, samt en række landespecifikke apps. Brugeren har også mulighed for at vælge apps fra andre lande. App-sektionen indeholder desuden en browser-app, som giver adgang til internettet ligesom på en computer. Browser-appen giver den bedste brugeroplevelse sammen med Bang & Olufsens gratis BeoRemote app til iPad- og Android-tablets med fuldt tastatur. Anbefalinger: Denne sektion giver brugere adgang til de nyeste trailere til film og videospil, catch-up TV og nye apps. Sektionen opdateres via portalen.
Medieindhold via Bang & Olufsen Smart TV kan vises på skærmen samtidig med en tv-kanal ved at aktivere funktionen Picture and Picture (PAP). På den måde kan du følge dit tv-indhold og f.eks. tjekke Facebook samtidig.
Hybrid broadband TV (HbbTV) HbbTV er en nyt, stort europæisk initiativ, som har til formål at harmonisere tv-kanaler og tv-underholdning via bredbånd. HbbTV tilbyder en bred vifte af nye forbrugertjenester fra forskellige underholdningsudbydere og -brands, herunder catch-up TV, interaktive annoncer, brugertilpasning, afstemninger, videospil og sociale netværk. Med HbbTV er det samtidig muligt at bruge digitalt tekst-tv, elektroniske programoversigter og supplerende oplysninger under en tv-udsendelse.

BeoVision 11 understøtter HbbTV. Indholdet afhænger af udbyderne, og ikke alle tv-udbydere tilbyder HbbTV.

Tilslutningsmuligheder
Fjernbetjening: Beo4, Beo6 eller BeoRemote appen til iPad eller en Android-tablet.
Integreret DVB: Tv'et kan udstyres med en valgfri, indbygget harddisk til optagelse af digitalt tv. Harddisken kan betjenes med fjernbetjeningen. Udbydes ikke i enkelte lande.
Lyd i flere rum: BeoVision 11 bruger DLNA, men har desuden forbindelse til Bang & Olufsens analoge Master Link system via en BeoLink Converter. Systemet giver brugeren mulighed for at anvende BeoVision 11 som masterenhed i en AV-opsætning, som kan sende musik til andre rum via en Master Link forbindelse.
HDMI: 6 stik.
USB: 2 stik.
Hovedtelefoner: 1 stik.
Power Link: 5 stik med 2 kanaler i hver til tilslutning af eksterne højttalere og subwoofer.
PUC: 3 stik (op til seks eksterne enheder).
WLAN/LAN
Pinkodebeskyttelse
DLNA-kompatibilitet: BeoVision 11 fungerer som en DMP (digital medieafspiller), hvilket betyder, at tv'et kan afspille indhold fra andre DLNA-kompatible enheder, herunder BeoSound 5.
Tilslutning til enheder fra andre producenter: Mulighed for tilslutning af set-top boxe,
Produktoplysninger, BeoVision 11 11. oktober 2012 Side 4 af 4
spillekonsoller, Blu-ray-afspillere, Apple TV2 (som kan placeres inde i BeoVision 11 kabinettet), NAS-servere og harddiske. Den indbyggede musikbrowser gør det muligt at se billeder og lytte til musik, der er gemt på en USB-hukommelse eller en NAS-server.
Tilbehør: -Standserie -Fjernbetjeninger

 For yderligere information, kontakt
Bang & Olufsen
www.bang-olufsen.com


 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: