MicroPod med trådløs lydoverførsel via Bluetooth.
Danske Podspeakers by Scandyna er stolt over at kunne præsentere det seneste medlem af Podspeakers familien: MicroPod Bluetooth. Med trådløs lydoverførsel via Bluetooth er MicroPod Bluetooth den, til
dato, mest fleksible kompakte højttaler fra Scandyna. Scandynas Podspeakers er ikke blot teknologisk avancerede, men også blandt de mest bemærkelsesværdige og visuelt genkendelige på markedet. MicroPod Bluetooth er et frisk pust i en verden fyldt med alt for mange kedelige, næsten-identiske trækasser. Dens slanke, afrundede kabinet er designet med den bedst mulige lydgengivelse for øje. Stående bølger inde i kabinettet og diffraktioner fra ydre kanter og kabinetflader er reduceret til et minimum. At resultatet er blevet en højttaler med et elegant udseende, er et ekstra plus!
På den tekniske side er MicroPod Bluetooth bestykket med en domediskant med 3/4” silkemembran og en 3” bas/mellemtoneenhed med membran i flettet kevlar, et materiale som især bruges i højttalere i den højeste ende af pris- og kvalitetsskalaen. Den indbyggede klasse D-forstærker leverer 20 watt. Resultatet er blevet en højttaler, der leverer et rigt lydbillede og en dynamisk gengivelse, som normalt hører langt større højttalere til.
MicroPod Bluetooth er beredt på alle lydkilder. Med indbygget Bluetooth-overførsel er højttalerne kompatible med alle nyere tablets, smartphones og laptops, som kan streame musikken trådløst til højttalerne. Andre lydenheder, herunder traditionelt hi-fi kan tilsluttes via 3,5 mm standard minijack-indgangen på bagsiden.
MicroPod Bluetooth er perfekt tilpasset en moderne boligindretning og livsstil. Højttalerne fås i højglansfarverne sort, rød og hvid. Der medfølger aluminium spikes, som hæver højttaleren op fra reflekterende flader og forhindrer vibrationer i at forplante sig til underlaget.
Kan købes hos Hi-Fi Klubben fra Februar
Pris: 1.995,- DKK
For yderligere information, kontakt:
Scandyna
Jegindoevej 4
DK – 8800 Viborg
Telephone.: +45 86 610 609
Mail: [email protected]
Web: www.podspeakers.dk