Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ekstrem hjemmebiodemo hos Room AV

Datasat surroundprocessor, Runco Q-750 og JBL Synthesis Atlas demonstreres hos Room AV den 23 April

Så kan vi nu levere den ultimative surround processor til hjemmebiografen.

Datasat er nu klar til at lancere deres ultra high-end surround processor, Datasat RS20i.

HTP holder i denne anledning et High-end surround demo arrangement hos Room AV, tirsdag d. 23 april, hvor man vil kunne opleve to unikke biograf opsætninger. Den ene biograf er lokaliseret i kælderen, det er en lille intim biograf i million klassen, som kan sætte selv de bedste biografer til vægs i både billede og lydkvalitet. Systemet består af en Datasat RS20i i et perfekt samspil med et JBL Synthesis Atlas højtalersystem, samt Runco Q-750 LED projektor, Kaleidescape Bluray server, Schneider motoriseret anamorpic linse og Screen Research E-Mask motoriseret maske lærred.

Den anden biograf som er placeret ovenpå i butikken vil bestå af et JBL Synthesis Sam3 system, kombineret med Danmarks premiere på den nye Runco X200i 3D DLP projektor i eksklusivt Copenhagen design.

Der vil blive afholdt to demo sessioner, en fra kl. 16.00-18.00 og en fra kl.19.00-21.00.

Tilmelding er nødvendig, og skal ske direkte til:
Room AV (v. Hi-Fi Huset)
Gentoftegade 54
2820 Gentofte
[email protected]
Tlf: 72118030

 

 

 

Om Datasat RS20i:

HTP er stolte af at kunne præsentere Datasat Digital Entertainment for de nordiske lande.
Datasat Digital Entertainment er for mange et ukendt firma, men for tre år siden købte de DTS’ cinema divison. DTS har gennem de seneste par årtier været kendt for at være det bedst lydende surround format i biograferne såvel som hjemmebiograferne. Datasat har ved opkøbet af DTS bibeholdt folkene og virksomhedsstrategien bag firmaet, og målet er fortsat at positionere Datasat som den bedste lydmæssige løsning indenfor surround til både biograferne og hjemmet.

Datasat RS20i er en high-end surround processor, hvor der er fokuseret 100% på lyd. Den er fyldt til randen med nye features, som gør den kompatibel med både nye samt eksisterende formater og teknologier, deriblandt kan nævnes:
- 16ch ballancerede outputs, både digitalt og analogt
- Dirac Live rumkorrektion
- 31 bånds 3rd oktavs equalizer
- 3 bånds parametrisk equalizer
- 16ch digitalt ballanceret input
- Indbygget elektronisk delefilter med justerbar delefrekvens og flankestejlhed pr. kanal
- Surround formater: DTS HD MA, DTS Neo:X, Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus, LPCM
- Avanceret bass management med mulighed for op til 11 højtalere og 4 subwoofere
- Indbygget automation med programmerbare inputs/outputs (DB25-GPIO, RS232,Ethernet)
- Setup via stor integreret touchskærm eller via pc/iPad
 
Datasat RS20i tager udgangspunkt i en velafprøvet og anerkendt platform fra det professionelle biografmiljø. Datasat’s kommercielle biograf processor er siden den blev lanceret for 2 år siden blevet benyttet i de fleste førende og nye biografer som f.eks. Imperial i København.
Men som noget helt specielt, så er Datasat RS20i væsentligt mere avanceret og bedre opbygget end den professionelle version. Så derfor er det nu faktisk muligt at få bedre lyd til hjemmet end selv de bedste biografer.

En af de vigtigste ting, der skal til for at opnå god biograflyd med mange højtalere i et ”lille” rum, er et godt EQ system. Datasat benytter her et system, der hedder Dirac Live EQ. Med Dirac er det muligt at gemme op til 20 forskellige rum EQ presets i stedet for at nøjes med én EQ indstilling. Man kan f.eks. bruge forskellige target kurver til film og musik, så lyden altid er 100% som man ønsker det, uanset om det er multikanals film og koncerter eller om det er 2 kanals rock eller f.eks. klassisk musik man lytter til. Dirac benytter minimum 8 mikrofonpunkter, men i en typisk hjemme-biograf benytter man oftest 12 mikrofonpunkter, så man sikrer optimal lyd i flest mulige positioner.
Foruden den automatiske Dirac EQ, så er der også indbygget en manuel 31 bånds tredje oktav og 3 bånds parametrisk equalizer pr. udgangskanal. Det er muligt at kombinere disse to manuelle EQ typer samt den automatiske Dirac EQ, nøjagtigt som man ønsker, og EQ mulighederne er derved nærmest ubegrænsede, og alt foregår selvfølgelig i det digitale domæne.

Datasat RS20i supporterer selvfølgelig de nyeste surround formater, deriblandt Dolby True HD 9.1 og det 11.1 kanals DTS Neo:X format, hvor der både er tilføjet ekstra højde- og bredde kanaler i forhold til et standard 7.1 format. Der er et sofistikeret bass management system, hvor det er muligt at konfigurere højtaler opsætningen, så den passer til både rum og højtalere. Så hvis der ikke er plads til 11 højtalere og 4 subwoofere, så kan den selvfølgelig også godt fungere som processor til 5.1, 7.1 eller f.eks. 7.2 + ekstra højde kanaler.

Datasat RS20i har som standard 16 udgange til rådighed. De kan routes, som man ønsker, og det er muligt at indstille delefrekvens og flankestejlhed pr. kanal.
Hvor mange nuværende biografinstallationer har eksterne elektroniske delefiltre og separate EQ systemer, der behandler signalerne i det analoge domæne og dermed laver unødvendige A/D og D/A konverteringer, kan RS20i lave det hele i det digitale domæne. Derved mindskes både signalstøjforholdet og signalvejen betydeligt, hvilket betyder, at systemet lyder mere dynamisk og korrekt - med et minimum af faseforskydelser.  Med 16 kanaler er fleksibiliteten i systemopsætning næsten ubegrænsede. Man kan f.eks. lave en 7.2 kanals surround opsætning med 3 vejs elektronisk deling på left, center og right front. Hvis de 16 kanaler ikke er nok kan RS20i udvides med flere kanaler via ekstra plug-in moduler.

Som en lille ekstra bonus er det også muligt at bruge Datasat RS20i som controller for alt automatik i hjemmebiografen.  Programmeringen er simpel og foregår enten via den indbyggede touchskærm eller via computer. Det er muligt at kreere makroer og sekvenser, således det med ét tryk, er muligt at styre f.eks. lys, lærred, cinema scope linse samt projektor.

Datasat RS20i er selvfølgelig fuldt modul opbygget, så den kan udvides med ekstra inputs eller outputs og opgraderes hvis der kommer nye surround formater. En fremtidssikret løsning der sikrer ens investering, selv på et marked der bevæger sig hastigt frem.

Hvis der kommer ny software, eller man gerne vil have lavet om i nogle inputs, have tilføjet nye target kurver eller ændret i konfigurationer, så kan dette opdateres og styres via Ethernet.
Betjening og opsætning af Datasat RS20i kan f.eks foregå via en iPad, PC eller smartphone. 

Datasat RS20i er klar til levering i både sort og sølv. Matchende Datasat high-end effektforstærkere RA7300 på 7x300watt og RA2400 på 2x400watt i 8 ohm vil blive lanceret og være klar til levering i maj måned 2013.

Datasat RS20i kr. 185.000,- dkk inkl. moms
Datasat RA7300 kr. 130.000,- dkk inkl. moms
Datasat RA2400 kr. 110.000,- dkk inkl. moms

 

 

For yderligere inforamtion, kontakt:
Room AV (v. Hi-Fi Huset)
Gentoftegade 54
2820 Gentofte
[email protected]
Tlf: 72118030


 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: