Både nye hovedtelefoner og centerhøjttalere fra elektrostatspecialisten
Mikros 90
Martin Logan udvider programmet af hovedtelefoner med en on-ear model, så sortimentet nu omfatter to modeller. Mikros 90 er hovedtelefoner udviklet af det selvsamme team som står bag Martin Logans legendariske elektrostathøjttalere og med de selvsamme krav til lydkvalitet og finish. Mikros 90 opleves således som noget ganske særligt i forhold til de hovedtelefoner der ellers findes på markedet – og her snakker vi både lydkvalitet og kvalitetsfornemmelse - Mikros 90 fremstår med lækre detaljer i aluminium og ægte læder. Mikros 90 er en lukket hovedtelefon, som effektivt isolerer lyd fra omgivelserne, så lytter ikke generes af omgivende støj og omgivelserne ligeledes ikke generes af lyden fra Mikros 90. På ledningen findes mikrofon
samt kontrol til lydstyrke og svar/play/pause-knap, der fungerer til de fleste smartphones – herunder iPhone.
Mikros 90 leveres i en lækker æske velegnet til fremtidig opbevaring og beskyttelse under transport.
Martin Logan Mikros 90 2.499 dkk
Stage X og Motif X
Martin Logans to elektrostat centerhøjttalere, Stage og Motif har fået et X til efternavn. X’et dækker over en lille men yderst effektfuld ændring – den tidligere anvendte dome-tweeter er erstattet af en Folded Motion Tweeter – også kendt fra Motion-serien (læs evt. mere om teknologien i nyhedsbrevet herom her).
Diskanten er nu placeret diskret bag elektrostatpanelet, så begge højttalere opleves mere helstøbte og nu i
høj grad æstetisk harmonerer med Martin Logans øvrige elektrostathøjttalere.
Hertil kommer et dramatisk løft på lydkvaliteten. Folded Motion Tweeter’en integrerer ganske enkelt
betydeligt bedre med elektrostatpanelet, fordi den rent teknisk (læs: lydmæssigt) minder meget mere om
elektrostatpanelet end en dome-tweeter.
Martin Logan Stage X 29.999 dkk
Martin Logan Motif X 19.999 dkk
For yderligere information, kontakt
Interceptor
Rypevang 4
3450 Allerød
Web: www.interceptor.dk
mail: [email protected]