Køb HDMI kabel i metermål og monter stik efter behov
Audioquest HDFT tillader eftermontering af HDMI stik
Audioquest introducerer nu sit længe ventede HD Field Termination System. Dette betyder at det nu endelig er muligt at installere HDMI kabler i løbende metermål, og montere stikkene efter at kablet er blevet trukket, f.eks. igennem tomrør. Dette løser et af de helt store problemer med skjulte installationer med HDMI kabel, nemlig at det kan være svært at få plads til tomrør der er store nok til at et HDMI stik kan komme igennem.
Med Audioquest HDFT trækkes som med alle andre typer kabel blot den længde kabel der skal bruges, kablet klippes af, og stikkene monteres ved hjælp af det særlige monterings-kit, der inkluderer en crimp-tang der er specialdesignet til montering af Audioquest HDFT stikkene, samt en HDMI kabel-tester der benyttes til at kontrollere at kablet er samlet korrekt. Dette kit kan købes eller lejes af en Audioquest forhandler. Det anbefales at Audioquest HDFT installeres af personer med erfaring i crimpning af f.eks. CAT6-kabler.
HDFT kablerne kan købes i metermål eller på 100 meter ruller. Kablerne findes i en 28 AWG (HDFT 628)og en 24 AWG version (HDFT 624). Begge kabler benytter 2,5% forsølvet kobber, for at sikre den højst mulige båndbredde og datasikkerhed. HDFT 628 anbefales i længder op til 10 meter ved op til 1080P/60 Hz signaler, og op til 6 meter ved 1080P/3D signaler. HDFT 624 er en tykkere version, der anbefales i længder op til 20 meter ved op til 1080P/60 Hz signaler, og op til 12 meter ved 1080P/3D signaler.
Priser:
HDFT Starter Kit: 3.899,- inkl. 40 stik (Leje: Kontakt nærmeste Audioquest HDFT forhandler)
HDFT 628: 179,-/mtr
HDFT 624: 279,-/mtr
HDFT Stik 28 AWG: 70,-/stk
HDFT Stik 24 AWG: 70,-/stk
Monteringsvejledning kan ses her:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=_GjonpMUtGM
For henvisning til nærmeste forhandler, kontakt importøren via www.kcaudio.dk
For yderligere information, kontakt
KC Audio
Europaplads 6
8000 Århus C
Mail: [email protected]
tlf: 28103160
Web: www.kcaudio.dk