Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Denon med opgraderet top DVD.

En 19 kilos banger fra Denon.

A-versionen af DVD-A1XV understøtter progressivt opskaleret video på hele 1080x1920 og kan dermed fuldt leve op til de krav, der er afstukket for fremtidens tv-format. I bedste Denon-tradition har man forudset denne udvikling allerede i den tidligere model, og ejere af denne kan mod betaling få opgraderet deres afspiller til A-versionen. Audiodelen Denon har altid haft fokus på lydkvalitet, og DVD-A1XVA er absolut ingen undtagelse. For at sikre den optimale lyd bruges der separate Burr-Brown PCM1792 24-bit/192-kHz D/A-konvertere i alle kanaler, både til stereo og surround. Denne konverter regnes for én af de absolut bedste på markedet, og navnet fortæller, at der er tale om specielt udsøgte komponenter. Sammen med seneste generation af Denons egen AL24 signalbehandling - Advanced AL24 - sikrer det en lydgengivelse, som kan måle sig med lyden fra rene CD-afspillere i meget høje prisklasser. DVD-A1XVA har indbygget dekoder for Dolby Digital, DTS, DVD-Audio og SACD, og lydsignalerne leveres af de analoge 5.1-kanal udgange på bagsiden. 19 kilo massiv kvalitet En solid mekanisk konstruktion er en forudsætning for billede og lyd i topklasse. DVD-A1XVA vejer hele 19 kilo - dobbelt så meget som en normal DVD-afspiller i den tunge ende! Hemmeligheden bag den høje vægt ligger i den fysiske opdeling af de forskellige sektioner i afspilleren. Chassiset er opbygget med firedobbelt sandwich-bund, dobbelt topplade og sidepaneler i aluminium. Elektronikken er inddelt i 3 blokke og 6 sektioner, som alle er hermetisk adskilt fra hinanden med metalskillevægge. På denne måde bliver mekanik, strømforsyning og de sarte audio- og videokredsløb 100% sikret mod forstyrrelser, både indbyrdes og udefra. Som en unik Denon-finesse er selve dvd-drevet belagt med et specielt protein-materiale, som gør den i forvejen yderst stabile metalkonstruktion helt resonansdød. Specifikationer DVD-afspiller THX Ultra certificeret 10-bit REALTA Video Processor fra Silicon Optix 10-bit Denon Pixel Image Correction (DPIC) 10-bit DVDO Scaler fra Anchor Bay Technologies Understøtter video-opløsninger op til 1080p via HDMI Opgradérbar video software Samtidigt output for alle videosignaler (kan frakobles) Understøtter PAL og NTSC (PAL/NTSC-konvertering) PAL Progressive Scan 14-bit/216 MHz video D/A-konverter 12 justeringsmuligheder for billedkvalitet Formater: DVD-Audio, DVD-Video, DVD-R/RW (DVD-Video mode), DVD+R/RW, SACD, Video CD, CD, CD-R/RW (AUDIO/MP3/WMA/JPEG), Picture CD Video-out: HDMI, DVI-D, 2 x komponent, 2 x komposit, 2 x S-Video, SCART (valgfri Komposit/S-Video/RGB) Audio-out: optisk, koaksial, HDMI 1.1, Denon Link, 2 x FireWire, analog, 5.1-kanal, SCART Separate D/A-konvertere for alle audio-kanaler Separat baskontrol for analog/digital audio out Lyd/billed-synkronisering: -30 ms til 200 ms Fjernbetjening (baggrundsbelyste knapper) Farve: Premium Silver Mål: 43,4 x 17,0 x 43,2 cm (B x H x D) Vægt: 19 kg

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: