Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Rega RP40

Fra undulater til pladespillere: Rega fylder 40

Det britiske hifi-mærke Rega fylder 40 år i år og markerer jubilæet med en specialudgave af den populære pladespiller RP3. Jubilæumsmodellen – kaldet RP40 Anniversary Edition – fremstilles i et begrænset oplag og distancerer sig på flere fronter fra originalen.

Roy Gandy tilbragte en rimelig normal barndom med at bygge elektriske guitarer, flyve med modelfly, spille klarinet og avle undulater. Da han var 14 år, spurgte Roys mor ham, om han ønskede sig et tv eller en pladespiller i huset. Roy tiggede om en pladespiller. Hans mor købte et fjernsyn!

Roy kastede sig alligevel over pladespillerne, og når hans mor ikke ville købe en, måtte han jo selv bygge den. Resten er historie, for i 1973 lancerede Roy sin Rega Planet, som er stamfadder til alle senere Rega
pladespillere, og som dannede skole – både hvad angår konstruktion og lyd.

Det er blevet til mange klassiske  og prisbelønnede pladespiller-konstruktioner fra Roy Gandys Rega i årenes løb, og de sande entusiaster – eller de, der blot sætter pris på at eje noget, som få andre har – får nu muligheden for at erhverve sig en RP40 Anniversary Edition.

 

Først til mølle

PR40 Anniversary Edition er en limited udgave af den populære RP3, og den vil være tilgængelig i en begrænset mængde og leveres efter ”først til mølle”-princippet, og vil udelukkende være til salg i 2013.

 ”I dag ser vi mange kunder, der glemmer alt om CD’en og i stedet downloader eller streamer deres musik. Og flere og flere af dem vælger også at investere i en pladespiller – simpelthen fordi det lyder bedre end alt
andet. Derfor er salget af Rega pladespillere steget støt gennem de seneste år, og er man på udgik efter en pladespiller netop nu, skal man tage RP40’eren med i sine overvejelser, for den lyder bare bedre end sine mindre søskende med mere ro og overskud i lydbilledet,” siger Bent Sejbæk, direktør i Medlyd, der har været dansk importør af Rega gennem de sidste 13 år.

 

Jubilæums pickup

RP40 Anniversary Edition adskiller sig på flere måder fra forlægget RP3 Først og fremmest leveres den med en separat strømforsyning og en ny-udviklet silikone rem til at trække motoren. Den separate strømforsyning,
der er håndjusteret til den enkelte motor, er en feature, der normalt kun kendes fra Regas topmodeller RP6, RP8 og den nu udgåede P9, og den sikrer, at færre vibrationer når frem til selve pladespilleren.

Sidst men ikke mindst leveres RP40 Anniversary Edition med en særlig jubilæumsudgave af Regas Elys pickup, Elys40. Udover sin iøjnefaldende hvide farve adskiller Elys40 sig fra standardudgaven ved at være nøje justeret og testet til at yde sit maksimale – med bedre stereoperspektiv, balance og detaljer til følge.

Rega RP40 Anniversary Edition kommer til landet til august i en begrænset mængde, og kommer til salg hos landets Rega forhandlere til en pris af 7.495 kr.

 

Om Rega

Rega er stiftet af Roy Gandy, og firmaet barslede helt tilbage i 1973 med den i dag legendariske Rega Planet pladespiller. Principperne bag Planet med en stiv, let opbygning uden affjedring kan den dag i dag genfindes i Regas pladespillere, fordi konstruktionen har vist sig at være uovertruffen, når talen falder på reproduktion af musik.

 Med tiden har Rega udvidet produktionen, så virksomheden i dag har et komplet sortiment med bl.a. pickupper, tonearme, forstærkere, CD-afspillere og højttalere – alt sammen produceret i England.

Læs mere på rega.dk, medlyd.dk og rega.co.uk

 

Om Medlyd

Medlyd er stiftet i år 2000 af Bent Sejbæk og Henrik Peulicke, der tilsammen har over 40 års erfaring fra den danske og internationale audio- og videobranche.

Medlyd importerer og sælger high-end audio- og videoudstyr fra flere internationalt anerkendte producenter, bl.a. Rega, Electrocompaniet, JMR, OPPO, Sim2 og Procella Audio.

Medlyd tilbyder desuden undervisning i form af kurser i billedkvalitet i samarbejde med den internationale anerkendte amerikanske billedspecialist Joe Kane.

 

Læs mere på medlyd.dk

 

For yderligere information, kontakt
Medlyd ApS
Leopardvej 26 A
7700 Thisted
Telefon: +45 7025 3009
E-mail: [email protected]
www.bigture.eu
www.rega.dk



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: