Ny flagskibs AV-receiver til kræsne hjemmebiograf-entusiaster
Marantz fejrer i år sin 60 års fødselsdag. Men det bliver lyd- og hjemmebioentusiasterne, der får alle gaverne – i form af endnu mere avancerede produkter. Den nye AV-receiver SR7008 bliver ny topmodel i Marantz’ hjemmebiografprogram. I forhold til den tidligere topmodel SR7007 er antallet af kanaler øget fra syv til hele ni fuldt diskret opbyggede forstærkerkanaler med en solid udgangseffekt på 9 x 200 W RMS i 6 ohms belastning.
Som en fuldmoderne AV-receiver understøtter SR7008 alle de nyeste tjenester og medieformater, som Spotify og DTS Neo:X 9.1, der giver din hjemmebiograf en hidtil uhørt rumfornemmelse. SR7008 kan købes på det danske marked fra august, og fås i både sort og Marantz’ klassiske champagnegyldne aluminiumsfinish. Prisen er så lav som 12995 kroner takket være direkte-til-dig distribution gennem Hififreaks.dk.
Selv om SR7008 indeni er avanceret, er dens fremtoning enkel og elegant. Et blåtbelyst koøje-display giver overblik over de daglige funktioner, imens resten er skjult bag et stort aluminiumsdæksel, der kan slås ned, når du har brug for at komme ind bag overfladen og få adgang til de avancerede funktioner eller tilslutte mobile enheder via frontens HDMI- og USB-indgange.
Der er kælet for lyden fra indgang til udgang: Marantz’ specielle HDAM (Hyper Dynamic Amplifier Module) audio-bufferkredsløb , Current Feedback-forstærkertopologi og ni kraftige 200 W-effektforstærkere med diskrete komponenter. Resultatet er en gengivelse, der er både dynamisk og detaljeret.
Surround-processorerne Audyssey DSX og DTX Neo:X 9.1 giver en fuldt omsluttende rumfornemmelse, takket være de ekstra kanaler til front-højde- eller front-bredde ruminformation. Audyssey-kredsløbene er desuden blevet opgraderet til hhv. MultEQ XT32 og Audyssey Pro, sådan at man kan få en endnu bedre kalibrering af højttalerne til rummet – og garantere at hver plads i stuen føles som ”farmands stol”.
Til musiklytning er de klassiske signalkilder suppleret med cremen af den digitale verdens herligheder, herunder Apple AirPlay, internetradio, Spotify og last.fm musikstreaming, samt Windows 8/RT-kompatibilitet. DLNA-understøttelse betyder, at du kan streame din yndlingsmusik fra husets netværksforbundne drev i fuld HD-kvalitet med WAV HD, FLAC HD og Apple lossless. Og koncertoplevelsen forbliver intakt og fri for huller takket være pausefri afspilning.
Med zoneopdelt afspilning kan SR7008 kan levere musik og video i hele boligen. Tre zoner kan have hver sin lyd- og videooplevelse, også når signalkilderne er digitale via HDMI, TOSLINK, coaxial eller netværk. Vinylentusiaterne kan glæde sig over den indbyggede RIAA-forstærker med MM-indgang. Og bliver der alligevel en dag brug for opgradering af forstærkeren, giver det komplette sæt af 11.2-kanalers pre out-bøsninger endeløse muligheder.
Men i hjemmebiografen handler det ikke mindst om video, og her er SR7008 i sit es: 6+1 HDMI-indgange og 2+1 HDMI-udgange (dobbelte udgange til hhv. hovedzone og multizone). Alle ind- og udgange understøtter naturligvis 3D- og 4K-gennemgang samt 4K-processering. Video i lavere opløsning kan opskaleres til HD eller 4K for at give den optimale oplevelse. Og overblikket er sikret gennem InstaPrevue-teknologien, der kan vise signalerne fra alle HDMI-indgange som picture-in-picture på skærmen. HDMI- og UDB-indgang på fronten gør det let at tilslutte mobile enheder, som tablets, smartphones, kameraer og camcordere.
Der medfølger selvfølgelig en fjernbetjening til SR7008, men de fleste vil sandsynligvis vælge at installere Marantz Remote App (iOS og Android) på deres smartphones eller tablets.
For yderligere information, kontakt:
HiFi Freaks
Randersvej 32
6700 Esbjerg
Tlf. 7219 0045
mandag-fredag: 10-20
lørdag: 11-14
www.hifi-freaks.dk
e-mail: [email protected]
TEKNISKE SPCIFIKATIONER SR7008 Network AV Receiver:
9 kanalers-effektforstærker på 200 W per kanal (6 ohm, 1 kHz, 1% 1ch Drive)
Specialfuntktioner bag stor frontklap, herunder ekstra display
Current Feedback-kredsløb med specialudvalgte komponenter og Marantz HDAM
9.2-kanalers signalprocessering og kredsløb til jitter-reduktion
DLNA 1.5 audiostreaming på hjemmenetværk
Lydformater: MP3, WAV, AAC, FLAC, WMA, Lossless, FLAC192/24(HD)
Pausefri afspilning af mediefiler
Indbygget Spotify, last.fm, Flickr og internet-radio
Apple AirPlay og Windows 8/RT-kompatibel
Audyssey MultEQ XT32, LFC, Dynamic EQ and Dynamic Volume + PRO ready
DTS Neo:X (op til 9.1) og Audyssey DSX surroundprocessering
6+1 HDMI-indgange (3D/ARC/CEC/4k)
2+1 HDMI-udgange
Fuld 4k-understøttelse: Skalering, gennemgang og GUI overlay
InstaPrevue til preview af alle HDMI-indgange på skærmen
Brugerflade med valg mellem ni forskellige sprog
Multi-room/Multi-source (3 zoner) og Zone Audio fra HDMI, coax., optisk og netværk
11.2-kanlers pre-out udgange (med 2 uafhængige subwoofere), Phono MM-RIAA-forstærker
Marantz Remote App til iOS og Android
Om Marantz:
Marantz er en del af D+M Gruppen. Firmaets historie rækker tilbage LP’ernes spæde mono-barndom, hvor Saul Bernard Marantz dengang ikke var tilfreds med det udstyr, som han kunne købe til at afspille sin elskede pladesamling på. Han var derfor nødt til at bygge sit eget udstyr, og grundlagde virksomheden Marantz i 1953. Dengang som nu var grundværdierne kvalitet og innovation. I seks årtier har Marantz udviklingsafdeling udtænkt nye og unikke teknologier til at opnå den bedste kvalitet i hi-fi og hjemmeelektronik. Resultatet er audio- og videoudstyr, som til stadighed leverer en kvalitet, der ligger i toppen af deres klasser. Læs mere på www.marantz.eu.
Om D+M Gruppen:
D+M Gruppen en global virksomhed, specialiseret i udvikling og distribution af topklasseudstyr til hjemmebrugere, virksomheder, bilstereo og professionel lyd og video. D+M Gruppen består af mærkerne Denon®, Marantz®, Boston Acoustics®, Calrec Audio, Denon DJ, Allen & Heath, D+M Professional og D+M Premium Sound Solutions. Læs mere på www.dmglobal.com.