Crowdsourcing-projekt nærmer sig afslutning: 10 frivillige ingeniører udvikler højttaler i verdensklasse
Højttalerfabrikken System Audio A/S udgør drivkraften og fagmagasinet Ingeniøren samlingspunktet i et fantastisk projekt, hvor målet er at udvikle en højttaler i verdensklasse. Udviklingsarbejdet foregår i åbenhed på Ingeniørens hjemmeside og det første produkt lander i butikkerne til oktober.
Projektet var aldrig kommet så langt, hvis det var foregået for lukkede døre. Adgang Forbudt-skiltet på udviklingsafdelingen forhindrer nemlig ikke kun hemmeligheder i at sive ud. Lukkethed gør også, at nye idéer ikke kan komme ind, hvilket er en overset bivirkning ved det traditionelle hemmelighedskræmmeri indenfor
produktudvikling.
Højttalermærket SA står i dag med en ny kompakthøjttaler i en meget høj klasse, hvor mange af løsningerne i produktet netop er opstået gennem dialogen i det åbne forum og gennem samarbejde med specialister indenfor mange områder, som f.eks. akustik, elektronik, teknisk tegning, lytteafprøvninger, materialer m.m.
Projektet har tiltrukket hele 110 højt kvalificerede ingeniører fra forskellige brancher, som har fundet sammen i et fagligt fællesskab gennem projektets udfordringer, og mange deltagere er selv blevet dygtigere af at lære fra hinanden. På den måde er projektet ikke kun til glæde for System Audio A/S, men bestemt også for dem, der har fulgt med og har fået styrket deres kompetencer.
Højttaler sætter nye standarder
Projektets første produkt er en relativt lille højttaler, der vil kunne stå i en bogreol, men som anbefales til placering på en stander. Lyden er på én gang væsentligt større end man normalt kender det fra kompakte højttalere, men samtidigt fremstår klangen med et væld af detaljer og nuancer, som de fleste aldrig har hørt i
musikken før.
Lave udviklingsomkostninger
Blandt de mange spændende aspekter ved at åbne udviklingsarbejdet, er muligheden for at udføre eksperimenter, der ikke med sikkerhed giver resultater. Nogle gange åbner utraditionelle forsøg nemlig for overraskende nye opdagelser, og det det har projektet nydt godt af i flere tilfælde. Projektet viser mange eksempler på fordelen ved at bruge legen og det eksperimenterende i en ellers meget seriøs kontekst.
Det åbne udviklingsarbejde skaber en mulighed for kontakt via internettet til nogle stærkt specialiserede mennesker, der, uafhængigt af tid og sted, kan komme med bud på nye løsninger m.v. Den store frivillige arbejdsindsats har også medført meget lave udviklingsomkostninger, og projektets første højttaler kan faktisk sælges til den samme pris som forgængeren for hele 13 år siden! Den nye højttaler lyder bare langt bedre og på den måde viser det åbne og faglige projekt sin virkelige styrke.
Projektets første resultat En højttaler, der sætter nye standarder for lydkvalitet i kompakte højttalere. Den kommer i butikkerne til oktober.
Højttaler Q113 får et knapt så nørdet navn, når den lander i butikkerne. Pris: Kr. 19.998.- pr. par.
Projektet er vinder af den anerkendte Bordingprisen for Digitale Medier
Udover kompakthøjttaleren, kommer der også kommer en gulv- og en væghøjttaler ud af projektet.
Derfor er det smart at crowdsource udvikling af højttalere i Danmark
Danmark har en global styrkeposition, når det drejer sig om lyd og de relaterede forretningsområder, som f.eks. højttalere. Højttaleren blev ikke bare opfundet af en dansker (Peter Jensen i 1925), men i Danmark arbejder der i dag omkring 20.000 mennesker indenfor mange forskellige områder, der alle sammen drejer sig med lyd på
den ene eller anden måde.
De ingeniører, der melder sig frivilligt til at deltage i udviklingen af en højttaler, er uddannet i en industri med internationalt format og med know-how i en høj klasse. Danmark er et ægte "lydland".
Kilde:
Rapport www.madebydelta.com/imported/images/DELTA_Web/documents/TC/acoustics/DK_lydteknologi.pdf
fra netværket Dansk Lydteknologi
Højttalerfabrikken System Audio A/S blev grundlagt i 1984 og udvikler, designer og fremstiller højttalere under varemærket SA. Virksomheden ligger i Roskilde og SA højttalere eksporteres til 41 lande.