en alliance med udspring i godt håndværk
Bang & Olufsen og den amerikanske kunstner Miya Ando har to fælles lidenskaber: minimalistisk æstetik og aluminium. Derfor har de samarbejdet om at skabe udstillingen TRANSFORMATIONS, Bang & Olufsen by Miya Ando – en samling eksklusive udgaver af Bang & Olufsens BeoLab 12 højttalere. Inspireret af metals uforgængelige natur og farveovergange har Miya Ando skabt en magisk samling af kunstværker ud fra Bang & Olufsens BeoLab 12 højttalere samt 20 malerier på kanvasser af aluminium, der hver matcher et sæt højttalere.
Gennem sin kunst hylder Miya Ando de ældgamle traditioner, hun er opvokset med i Japan. Hun nedstammer fra sværdsmede i Bizen-provinsen og er opfostret af buddhistiske munke i et tempel i Okayama og senere i en rødtræsskov i det nordlige Californien. Ando kombinerer teknikkerne fra sin kulturelle arv med moderne industrielle designteknikker til at skabe åndelige, abstrakte malerier på anodiseret aluminium. – Min tilgang til BeoLab 12 højttaleren var, at den fungerede som et skulpturelt metalkanvas, forklarer Miya Ando. – Metalliske overflader ændrer sig hele tiden, ligesom lys. Det minder om musik på den måde, at det kan skabe forvandling og frigørelse. At bruge mit kunstneriske udtryk og fokus på farveovergange og -ændringer på en højttaler i aluminium er den perfekte opgave for mig.
Til opgaven anvendte Miya Ando sin velkendte maleteknik med 'industrielle vandfarver' på anodiseret aluminium, der på perfekt vis supplerer Bang & Olufsens banebrydende og avancerede aluminiumsteknikker til de ikoniske tv'er, højttalere og musiksystemer. De to partnere mødtes i Bang & Olufsens førende aluminiumsfabrik for at skabe en eksklusiv, håndmalet udgave af BeoLab 12 højttaleren i aluminium.
For den New York-residerende kunstner var samarbejdet med den Struer-baserede virksomhed et oplagt valg: – Jeg har dyb respekt for Bang & Olufsens håndværkstraditioner og for deres banebrydende teknikker. Derudover deler Bang & Olufsen og jeg en dyb respekt for metallers sammensætning. For at skabe kunst skal man kende og respektere sit materiale. Bang & Olufsen er en virksomhed med stor integritet, hvad angår brugen af materialer, og de er kompromisløse i forhold til kvalitet. Det kan jeg følge dem i, og det inspirerer mig.
Bang & Olufsens arbejde med aluminium har været en kernekompetence i næsten 50 år. Det dedikerede team af eksperter har gjort en dyd ud af konstant at udfordre sig selv på dette område. Håndværkere og kunstnere konsulteres jævnligt for at få inspiration og nye tilgange til arbejdet samt flytte grænserne for, hvad der er muligt med aluminium.
Håndværkstraditioner og kreativ innovation
For Bang & Olufsen er fordelene ved at bruge aluminium stort set uendelige. Ud over at være et næsten akustisk perfekt materiale er aluminium fleksibelt, robust og let – og så er det endda 100 % miljøvenligt og kan genvindes.
Chemist Engineer og Aluminium Specialist Ib Kongstad forklarer, hvorfor samarbejdet med Miya Ando er interessant for Bang & Olufsen. – Bang & Olufsen er nyskabende, så længe vi er klar til at afprøve nye metoder og gå ad nye veje. Miya Andos kunst appellerede øjeblikkeligt til mig, både på det følelsesmæssige og det tekniske plan. Miyas arbejdsproces er fascinerende, og den indkapsler essensen af Bang & Olufsen: håndværkstraditionerne holdes i hævd, mens der skabes noget enestående innovativt.
Opfattelser ændres
I sit arbejde med BeoLab 12 blev Miya Ando især inspireret af mødet mellem metallet og naturen. – Naturen er en fantastisk inspirationskilde. Jeg er fascineret af de gradvise farveovergange og måden, hvorpå de spiller sammen med lysets refleksioner. Når det industrielle aluminium blander sig med de sarte farver, ændrer det ens opfattelse af metallet. Jeg er fascineret af, hvordan noget industrielt kan forvandles til noget naturligt og få en til at tænke på skyer eller vand. Det minder mig om, at alting er forbundet, forklarer Miya Ando.
TRANSFORMATIONS, Bang & Olufsen by Miya Ando fokuserer på gradvise overgange som reference til Bang & Olufsens overgange mellem deres produkter, samt på naturlige design, der både går i ét med omgivelserne og bemærkes. Det samme gælder samarbejdets udgangspunkt, BeoLab 12: en fuldt digital højttaler, der sammen med både musiksystemer og fladskærme forbedrer underholdningsoplevelsen, og som kan stå på gulvet eller hænge på væggen som et tidløst kunstværk.
TRANSFORMATIONS, Bang & Olufsen by Miya Ando, kunne opleves for første gang til en fernisering i Martin Asbæk Gallery i København den 3. september. Miya Andos 20 eksklusive udgaver af BeoLab 12 højttalerne og deres tilhørende malerier på aluminiumskanvas vil efterfølgende kunne købes i Martin Asbæk Gallery den 3. og 4. september samt i udvalgte Bang & Olufsen butikker verden over efter udstillingen.
Forespørgsler om, hvor det er muligt at købe TRANSFORMATIONS, Bang & Olufsen by Miya Ando rettes pr. e-mail til: [email protected].
For yderligere information, kontakt
Mail: [email protected]