Harman Kardons® ikoniske design og innovative performance går med "Objects of Desire" op i en højere enhed
Skil dig ud fra mængden, uanset om det er hjemme, eller når du er på farten, med de seneste Harman Kardon-nyheder, der blev præsenteret på IFA 2013
Harman Kardon er renommeret for sit moderne og nutidige design, og dette års generation af lydmæssige stilikoner er netop blevet præsenteret på IFA 2013. Disse produkter, som enhver ville elske at eje, "Objects of Desire", omfatter både hovedtelefoner, multimediesystemer og hjemmelydunderholdningssystemer, som hver for sig leverer en performance, der stemmer overens med det elegante high-end-design.
Harman Kardon Soho
Harman Kardons hovedtelefoner Soho er den perfekte kombination af stilfulde linjer og høj lydkvalitet i et lækkert design. De er det perfekte match, uanset om man er hjemme eller på farten. Hovedtelefonerne
fås i hvid, sort og beige og har med deres hovedbøjle i læder og ørepuder i en konstruktion af rustfrit stål en førsteklasses finish. Når de ikke er i brug, kan de foldes sammen, så de bliver helt flade (ca. 30 mm) og kan let medbringes i deres eget smarte rejseetui. Ørepuderne er formgivet, så de er behagelige at have på, også gennem længere tids brug. Harman Kardon Soho leveres med en ledning med fjernbetjeningsknapper og in-line-mikrofon, så du kan besvare opkald, uden at det er nødvendigt at tage hovedtelefonerne af. Vælg mellem to varianter: en universel løsning, som passer til Android-brugere, og en MFI-løsning, som er kompatibel med Apple iOS og passer til iPhone-brugere.
Fås fra: oktober 2013
Vejledende udsalgspris: DKK 1499
Harman Kardon Esquire
Harman Kardon Esquire er det perfekte valg for den, der rejser meget, og som gerne vil se lidt stilig ud, idet den både fungerer som en trådløs højttaler af høj kvalitet og et telekonferencesystem. Højttaleren fås i hvid, sort og beige og tager stil og bærbarhed til et nyt niveau.
De specialtunede mikrofoner, der effektivt eliminerer støj, sørger for, at du modtager krystalklare, håndfri konferenceopkald fra din Bluetooth-smartphone, tablet eller computer. Og når du har fri og har lyst til at slappe af med musik, sørger de dobbelte performance-tunede enheder og den indbyggede basport for, at du får en fyldig og lækker lyd. Harman Kardon Esquire leveres med en USB-hub, der gør det muligt at tilslutte tre enheder til opladning samtidig, så du kan oplade højttaleren, telefonen og din tablet på samme tid. Skal du bruge højttaleren i længere tid, har den også et opladeligt batteri, der sørger for, at du kan være på i op til 10 timer uafbrudt, uanset hvor du befinder dig.
Fås fra: oktober 2013
Vejledende udsalgspris: DKK 1899
Harman Kardon Sabre SB 35
Soundbaren Harman Kardon Sabre SB 35 redefinerer standarden for hjemmeunderholdningssystemer, når vi taler om form, funktion og design. 8.1-systemet er ultratyndt. Soundbaren passer med sin dybde på kun 1,25"
perfekt til ethvert fladskærms-TV, og med sin ekstremt tynde trådløse subwoofer på kun 3,5” optager den ingen plads i stuen og kan endda placeres bag ved eller neden under sofaen. Både TV og soundbar har en central plads i det moderne hjem, og Harman Kardon Sabre SB 35 er udført i en førsteklasses aluminiumfinish, som passer til den moderne indretning, og som definitivt gør tidligere tiders store og klodsede lydanlæg til noget, der hører fortiden til.
Den kraftfulde soundbar er opbygget med otte individuelle kanaler med performance-tunede 1,75"-drivere og 1"-diskanthøjttalere, der leverer en bredspektret og klar lyd, samt en subwoofer med en udgangseffekt på 100 W.
Med specialudviklede Harman Kardon-drivere, der er tunet til perfektion, og maksimal muskelkraft til udnyttelse af de seneste Dolby- og DTS-teknologier, ser Harman Kardon Sabre SB 35 ikke kun godt ud, den leverer
også en lyd, der får anmelderne til at klappe i hænderne af begejstring. Med en hurtig og let installering via HDMI opgraderer den nye Harman Kardon Sabre SB 35 hele dit hjemmeunderholdningssystem og tager det til et hidtil ukendt niveau.
De mange tilslutningsmuligheder, der omfatter tre HDMI-indgange, optisk digital- og stereo analog-indgang samt trådløs tilslutning via Bluetooth, gør det muligt at tilslutte flere forskellige enheder på samme tid.
Fås fra: Primo november 2013
Vejledende udsalgspris: DKK 7499
Harman Kardon Onyx
Harman Kardon Onyx er et trådløst højttalersystem i et elegant og smart design. Harman Kardon Onyx leverer en fantastisk lydteknologi i et sofistikeret og skulpturelt design, der er udført med en elegant finish og luksuriøse detaljer som f.eks. ægte læder og et bærehåndtag i rustfrit stål.
De fire enheder, to pr. kanal, leverer en samlet RMS-værdi på 60 W. To passive baselementer og digital signalbehandling forstærker lyden og får de klare diskanttoner, varme mellemtoner og dybe bastoner til at smelte sammen i en helhed. Men at kunne gengive en fantastisk lyd er kun halvdelen af historien, når vi taler om trådløse højttalersystemer. Det er også vigtigt, at systemet er let at betjene. Installer Harman Kardons
fjernbetjeningsapp på din iPhone, iPod, tablet eller smartphone, så er du tilsluttet og har fuld kontrol over det hele. Med NFC opsættes Bluetooth med en enkelt berøring – det kan ikke være lettere. Eller tilslut til dit WiFi-netværk med AirPlay®, hvis du har en Apple-enhed, eller DLNA, hvis du har en Windows- eller Android-enhed samt andre enheder i Harman Kardons økosystem. Og har du en enhed, der ikke supporterer trådløs forbindelse, er Harman Kardon Onyx udstyret med et 3,5 mm ministik og en USB-port, der forenkler opsætningen og oplader din telefon eller tablet, mens den spiller. Harman Kardon Onyx er indbegrebet af kvalitetslyd kombineret med en brugervenlighed helt i top i et elegant, bærbart design, der omfatter et genopladeligt batteri med 6 timers spilletid.
Download Harman Kardons fjernbetjeningsapp til din iPhone, iPad eller Android-smartphone, og stream din musiksamling til Harman Kardon Onyx, uanset hvor på dit netværk den ligger. Appen forenkler også opsætningen af højttaleren og hjælper dig med at foretage specifikke indstillinger, der giver dig fuld trådløs kontrol.
Fås fra: oktober 2013
Vejledende udsalgspris: DKK 3699
Harman Kardons BDS-sortiment
Harman Kardon udvider sit sortiment af BDS-systemer med fem nye modeller, der repræsenterer en kombination af Harman Kardons prisvindende højttalersystemer og banebrydende elektronik. Serien omfatter tre 5.1-kanals systemer, som bygger på receiveren BDS 580 A/V og to 2.1-kanals systemer, der er en videreudvikling af BDS 280.
Systemet indeholder en 3D Blu-ray-afspiller til afspilning af 3D Blu-ray disks, DVD'er og CD'er samt en række tilslutningsmuligheder, der gør det let og enkelt at streame video- og audioindhold fra andre enheder.
Den indbyggede Bluetooth er optimeret med TrueStream-teknologi, hvilket maksimerer lydkvaliteten fra streamingkilder, mens NFC gør det muligt at tilslutte enheder blot ved en enkelt berøring med dine Bluetooth-kompatible enheder.
Det integrerede WiFi-netværk understøtter AirPlay, DLNA og vTuner internetradio og giver adgang til en række sociale netværkstjenester som f.eks. YouTube, Picasa og AccuWeather™.
Har du en iOS- eller Android-smartphone, kan du med Harman Kardons fjernbetjeningsapp også gøre mobilen til en fjernbetjening, så du er sikker på altid at have den lige ved hånden.
Fås fra: september 2013
BDS 280 2.1-kanals BD-receiver: DKK 6799
BDS 580 5.1-kanals BD-receiver: DKK 7499
BDS 380 2.1-kanals BD-system: DKK 8499
BDS 480 2.1-kanals BD-system: DKK 9999 (fås i sort
og hvid)
BDS 680 5.1-kanals BD-system: DKK 9499
BDS 780 5.1-kanals BD-system: DKK 11499
BDS 880 5.1-kanals BD-system: DKK 12999
For yderligere information, kontakt
Harman Kardon
dk.harmankardon.com