Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

B&O leverer lyd til Audi

Den nye Audi A3 Cabriolet med Bang & Olufsen Sound System

Bang & Olufsen præsenterer Bang & Olufsen Sound System til den nye Audi A3 Cabriolet – genforeningen af den ultimative køreoplevelse og den kompromisløse lydkvalitet.


I marts 2013 præsenterede Bang & Olufsen sit revolutionerende lydsystem til Audi A3 sedan. Samarbejdet fortsætter med lanceringen af Bang & Olufsen Sound System til den nye Audi A3 Cabriolet, som byder på et ikonisk design og en fantastisk lydkvalitet.

Lyd i særklasse
Bang & Olufsen Sound System er skræddersyet til Audi A3 Cabriolet og giver en unik lydoplevelse i A3-segmentet. Lydsystemets gennemgribende designproces kulminerede med over 400 timers finjustering af lyden til de særlige akustiske forhold i kabinen. Lyden tilpasser sig automatisk de omgivende støjforhold og sikrer, at hver eneste tone leveres i den mest optimale kvalitet – uanset om kalechen er oppe eller nede. De 13 aktive højttalere forsynes hver især af deres dedikerede forstærker og leverer en samlet udgangseffekt på hele 625 watt.
Resultatet er en forbløffende ren og fængende lydoplevelse, der hverken påvirkes af vejrforhold, vejoverflade, eller hvor man sidder i bilen. Lytteren får hele stemningen og alle detaljerne i den oprindelige indspilning. Og med MMI Navigation plus bliver det at se en dvd i bilen en stor, gribende oplevelse i 5.1 surround sound. Det er endda muligt at justere lyden yderligere i form af præindstillinger, så enten de forreste eller alle personer
i kabinen kan nyde lyden.



Perfekt designintegration

Fra lydsystemets oprindelse til det endelige produkt er hver eneste detalje resultatet af Bang & Olufsens dedikation i samarbejdet med Audi. Kvaliteten fuldendes med detaljer som højttalergitre i fordørene med
laserindgraverede Bang & Olufsen logoer og anodiserede platinfarvede aluminiumskanter. Elementer som de hvide LED-accentlinjer, der følger højttalergitrenes kurver, overrasker og giver brandet og lydsystemet et strejf af magi. Hver detalje er perfekt integreret og fremhæver på smuk vis begge virksomheders designsprog.
– Bang & Olufsen Sound System til den nye Audi A3 cabriolet er endnu en vigtig milepæl i samarbejdet mellem Audi og Bang & Olufsen og understreger vores succesfulde samarbejde, fortæller Jens Peter Zinck, Managing Director hos Bang & Olufsen Automotive.

Specifikationer
Bang & Olufsen Sound System til Audi A3 Cabriolet
13 aktive højttalere:
- Trevejssystem, front
- Trevejssystem, bag
- 1 centerhøjttaler
625 watt udgangseffekt
5.1 surround sound ved dvd-afspilning (i forbindelse med MMI Navigation plus) GALA plus teknologien kompenserer for bilstøj ved hjælp af en mikrofon i kabineloftet, som registrerer skiftende støjforhold under kørslen, f.eks. med kalechen nede, og justerer automatisk lyd og klang.
Lydindstillinger: front og alle.

 

For yderligere information, kontakt:

Bang & Olufsen
http://www.bang-olufsen.dk/


Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: