Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Libratone Loop

Kraftfuld lyd serveret på skandinavisk designsprog

Libratone Loop – ny trådløs designhøjttaler som vender rundt på din lydforståelse

Den danske audiovirksomhed, Libratone, introducerer i dag Libratone Loop. Den trådløse højttaler er udviklet til at ændre måden du lytter til din musik på og streamer overlegen stereolyd via AirPlay eller DLNA. Den lette og alsidige Libratone Loop kan monteres på væggen, stilles på bordet, på gulvet eller på en hylde. Uanset placering serverer den kraftfuld lyd på skandinavisk designsprog.

 

Kap kablerne

Libratone Loop giver dig fordelene og friheden ved trådløs musik uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Med AirPlay og DLNA-teknologi kan du streame din musik via dit Wi-Fi netværk. Desuden kan du med Libratones egen PlayDirect™ teknologi endda streame din favoritmusik direkte fra din iPhone, iPad, og Android mobil eller tablet samt fra en Mac/PC hvor som helst. Du kan spille musik fra streamingtjenester såsom Spotify, TDC Play, WiMP, DR samt Internet-radiostationer på alle Libratones højttalere.

 

Alsidigt design

At finde en ideel placering til Libratone Loop er utrolig nemt. Libratone Loop er en af de mest alsidige højttalere på markedet og kan placeres både stående eller hængende, med den medfølgende fodstand og vægbeslag. Uanset om den står placeret på en hylde, på gulvet, på et bord eller hænger på væggen fylder Libratone Loop rummet med overdådig lyd. Coveret er udført i Libratones karakteristiske, italienske uld som nemt kan udskiftes med andre covers i farver som matcher enhver smag og indretning. Ekstra covers sælges separat.

 

Bygger på ny platform

Libratone Loop er bygget på en ny forstærkerplatform som giver højttaleren en højere ydeevne (120W), som i kombination med en ny strømforsyning - særligt udviklet til audiobrug - resulterer i en mærkbart forbedret dynamisk lydgengivelse. Modsat konventionelle forstærkere benytter Libratone Loop sig udelukkende af et fuldt digitalt forstærkersystem, der genskaber og leverer den mest ægte og rene lydgengivelse. For at sikre en sprød og ren lyd i højeste opløsning transporteres lyden via en ubrudt digital signalvej fra det digitale forstærkersystem frem til højttalerenheder af absolut bedste kvalitet. Det proprietære trådløse antennesystem er fuldt optimeret til at levere en perfekt omni-polar respons og yder maksimal følsomhed under tilslutning til en Wi-Fi router for at give den bedst mulige netværksforbindelse.

 

Kraftfuldt lydtryk

Libratone Loop leverer kraftfuld lyd i et kompakt design. Dens indbyggede DSP-teknologi (Digital Signal Processing) og de digitale, aktive forstærkere leverer sammen med ægte bånddiskanter en detaljeret og suveræn lydoplevelse. Takket være højttalerens cirkulære form og dens indbyggede FullRoom™ teknologi, spreder Libratone Loop lyden i alle retninger og bruger væggene til at reflektere lydbølgerne, så rummet fyldes med musik. Blot én Loop har styrke nok til at levere et overbevisende lydtryk.

 

Kontrolleret kabinetteknologi

Libratone Loop sætter en ny standard for hvor meget præcis bas Libratone kan få ud af en kompakt kabinetkonstruktion, der kræver eksakt kontrol og beskyttelse af driverenhederne. Ved at køre CAD-programmer med Finite Element-simulation er kabinettet designet til at kontrollere resonans og lyder derfor som et langt tungere, resonansdødt højttalerkabinet. Baseret på aktuelle driver-parametre beregnes enhedernes bevægelse, som igen kontrolleres af en indbygget limiter. Store vandringer i membranen bliver nænsomt reguleret og dæmpet uden brug af kunstig komprimering. En del af kabinettet er tilmed udviklet til at fungere efter resonansslaveprincippet - også kaldet slavebas, og er støbt direkte ind i kabinettet. Disse komponenter tilføjer en ekstra driverenhed til lydsystemet som svarer til en 5” subwoofer i det slanke kabinet, hvilket giver en kontrolleret lavfrekvens ved 40Hz. Selv i store rum fremtræder Libratone Loop med en meget klar
fysisk tilstedeværelse og imponerende baslyd.

 

"Libratone Loop bygger på vores tekniske know-how fra tidligere produkter, som vi nu har taget et skridt videre for at opnå en endnu mere kraftfuld lydgengivelse. Du kan forvente det bedste og mest overraskende lydsystem til dato, der sætter nye standarder på markedet for trådløse audiosystemer," siger Jes Mosgaard, CTO hos Libratone.

 

Boost din lyd!

Et rums akustik og lydtypen du vælger, er afgørende for den lydoplevelse, du opnår. For at give dig den bedste lydoplevelse, uanset hvilket rum du befinder dig i, har Libratone udviklet en gratis app til enheder som bruger
iOS eller Android. Med appen kan du fjernbetjene Libratone Loop og justere lyden i forhold til de omgivelser højttaleren er placeret i og musikken du lytter til. Din lyd er lige ved hånden.

 

Libratone Loop iklædt farverne Pepper Black, Salty Grey eller Raspberry Red, sælges på Libratone.com, i Apple Stores og Apple Online samt hos udvalgte forhandlere fra oktober 2013 for 3699 kr. inkl. moms.

 

Ekstra covers i farverne: Pepper Black, Salty Grey, Raspberry Red, Pineapple  Yellow, Passion Pink, Plum Purple, Petrol Blue og Icy Blue sælges separat på Libratone.com, samt hos forhandlere og online fra oktober 2013.

 

Libratones trådløse produktlinje inkluderer også:

Libratone Zipp – en mobil, batteridrevet højttaler til at tage med overalt.
Libratone Live – en fleksibel højttaler som sætter lyd til din livsstil.

Libratone Lounge – et ægte high-end musiksystem til din musik og dit TV.

 

Facebook:    http://www.facebook.com/libratone

Twitter: http://twitter.com/libratone

Blog:  http://blog.libratone.com

 

 

Om Libratone

Libratone udvikler innovative lydsystemer til nutiden!

 

Vores mission er trefoldig: Trådløs teknologi, Hi-Fi-kvalitet og skandinavisk design – i én lydkilde.

 

Vores mål er at tilføre en ny high-end lyddimension til smartphones, tablets og computere, og tilbyde et trådløst alternativ til klodsede og kablede stereosystemer. Vel at mærke uden at gå på kompromis med hverken design
eller lydoplevelse.

For yderligere information, kontakt
Libratone A/S
Marielundvej 43A
DK-2730 Herlev
www.libratone.com



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: