GÅ I GRØNT!
B&O PLAY går i grønt med de agavegrønne BeoPlay H6 hovedtelefoner med speciel taske i eksklusivt italiensk læder.
Efter den succesfulde lancering af de sorte og de naturfarvede BeoPlay H6 udgaver tidligere på året lancerer B&O PLAY nu en agavegrøn specialudgave af de populære hovedtelefoner. Derudover præsenteres det perfekte tilbehør: en lækker lædertaske skræddersyet til BeoPlay H6 og fremstillet i eksklusivt italiensk læder.
GÅ I GRØNT!
Kaster man et hurtigt blik på billeder fra forskellige modeshow og -magasiner, er der ingen tvivl om, at grøn er efterårets helt store farve.
B&O PLAY har ladet sig inspirere af naturens nuancer og en smule af modeverdenens grønne trend og designet en agavegrøn specialudgave af BeoPlay H6 hovedtelefonerne.
Den mørkegrønne farve er tiltænkt den vovede, modebevidste forbruger uden at gå på kompromis med den diskrete elegance, der forventes af et B&O PLAY produkt.
BeoPlay H6 blev lanceret i april 2013 i to farveversioner, sort og naturlæder. Begge versioner fik faktisk så overvældende en modtagelse, at B&O PLAY har haft svært ved at følge med efterspørgslen.
FLOT LYD OG DESIGN
Lydkvaliteten i BeoPlay H6 er i særklasse. Den er klar, umanipuleret og uden overdreven bas, og den præsenterer musikken på den måde, kunstnerne havde forestillet sig, den skulle lyde. Hovedtelefonerne er betrukket med det fineste okselæder- og lammeskind, som er både slidstærke og eksklusive materialer, der ældes med ynde.
DEL MUSIKKEN
Det er muligt at serieforbinde BeoPlay H6 og dele musikken med andre, og ledningen kan skiftes til den anden ørekop efter ønske. Ledningen er desuden udstyret med en lille fjernbetjening og mikrofon, så afspilning og lydstyrke hurtigt kan reguleres. Med kun 230 gram er BeoPlay H6 nemme at have med på farten og stadig behagelige efter lang tids brug.
DET PERFEKTE TILBEHØR
B&O PLAY sørger også for det perfekte tilbehør til BeoPlay H6, nemlig en eksklusiv, skræddersyet lædertaske. Den har plads til de mest nødvendige ting og er lige til at have med i tasken eller i hånden.
Designet er enkelt, funktionelt og perfekt til rejsen, og kvaliteten af det italienske okselæder er i særklasse.
Lædertasken fås i to farver: en sort version, som er en fast del af porteføljen, og en agavegrøn version fremstillet i et begrænset antal.
Tasken er designet og fremstillet i tæt samarbejde med de anerkendte og særdeles kvalitetsbevidste læderproducenter Graae Copenhagen.
OM DESIGNEREN
BeoPlay H6 er designet af danske Jakob Wagner, en ambitiøs industriel designer kendt for sine spændende, dynamiske og sprudlende design og kompromisløse tilgang til kvalitet og funktion.
VEJL. UDSALGSPRISER
BeoPlay H6 agavegrøn specialudgave: DKK 2.999.
Lædertaske: DKK 999.
Fås i Bang & Olufsen butikker, B&O PLAY netbutikken (beoplay.com) og udvalgte designbutikker og stormagasiner fra oktober 2013.
B&O PLAY fra Bang & Olufsen leverer førsteklasses netværkskompatible AV-produkter til alle, der værdsætter innovativt design.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Bang & Olufsen
www.bang-olufsen.com