Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Denon DHT-T100

Ny elegant tv-soundbar fra Denon: slut med dårlig lyd fra fladskærmen

Denon, en af verdens førende kvalitetsproducenter af hi-fi-systemer, kommer nu med sin nye elegante tv-højtalerbase/soundbar, DHT-T100, der gør det nemt at forvandle dåselyden fra fladskærmens indbyggede højtalere til surroundlyd i hi-fi-klassen. Der skal hverken bores huller i væggen eller sættes surroundhøjtalere op i hele stuen. Denon DHT-T100 består nemlig kun af én enkelt alt i én-højtalerbase, man blot sætter skærmen oven på.

Slut med dårlig tv-lyd
Højtalerbasen DHT-T100 er designet til at løse et voksende problem: Lyden i moderne fjernsyn bliver dårligere og dårligere, efterhånden som skærmene bliver tyndere og tyndere. Skærmene har simpelthen ikke tyngden og dybden, som kræves for at gengive en naturlig dyb bas.

Denon har brugt sin ekspertise fra hi-fi-området til at designe tv-højtalerbasen Denon DHT-T100, så den tilfører den ekstra dybde, der sikrer et fyldigt lydbillede, som er lige så imponerede som skærmens visuelle formåen.

Elegant kvalitetslyd fra diskant til bas
Foran på tv-højtaleren sidder to ovale højtalerenheder og to diskantenheder (dome tweeters), som drives af en kraftfuld digital forstærker.

For at sikre en massiv og præcis bas har Denon desuden installeret to basrefleksporte bagerst i højtalerbasen.

En anden central del er den digitale signalbehandling. Ved at bruge Dolby Digital-afkodning og virtuel surroundsoundteknologi kan højtalerbasen fylde rummet med surroundsound vha. kun én enkelt højtalerenhed.

DHT-T100 kan også afspille musik fra mobile enheder som smartphones og computere (som har Bluetooth A2DP). Højtalerbasen understøtter også aptX, som gør det muligt at afspille musik i cd-kvalitet via Bluetooth.

Højtalerbasen har fem lydprogrammer (modes), som sørger for en perfekt gengivelse af film og musik og sikrer, at dialogen er krystalklar. Tv-højtaleren har en særlig Night Mode, så man kan afspille lyd i hi-fi-kvalitet til langt ud på natten uden at forstyrre resten af familien. Det avancerede dynamiske bassystem erstatter en subwoofer og sikrer et slankt og elegant udseende.

Tv-højtalerbasen er elegant designet, kan bære op til 27 kg og passer perfekt under de fleste skærme på op til 50”. Basen kan tilsluttes på få minutter og kan styres med tv’ets fjernbetjening – nemmere bliver det ikke at sikre lyd af topkvalitet fra selv den tyndeste skærm.

Forhandler og pris
Højtalerbasen forhandles kun hos Hi-Fi Klubben og kan købes fra midten af oktober
2013.

Pris: 2.299 kr./stk., inkl. moms.

Det hurtige overblik over DHT-T100:

Tovejshøjtalersystem med 2x 1/2” diskantenheder og 2x ovale 2” x 5” mellemtone/basenheder
Kan bære et tv på op til 27 kg
Kan bære de fleste skærme på op til 50”
Trådløs Bluetooth-streaming med aptX Bluetooth, som giver lyd i cd-kvalitet
Optisk indgang, digital koaksialindgang samt analog indgang
Dolby Digital-dekoder med Denon Virtual Surround
5 forskellige lydprogrammer/modes Night Mode
Kan betjenes med tv’ets fjernbetjening
Simpel fjernbetjening medfølger
Forbindes direkte til tv’et med ét kabel
Skifter automatisk mellem indgange
Farve: sort

 

Om Denon:
Denon blev skabt i 1910, hvor virksomheden leverede professionelt studie- og sendeudstyr, og er siden blevet en af verdens førende producenter af hjemmebiograf-, lyd- og softwareprodukter af den højeste kvalitet. Denon nyder international anerkendelse for sine innovative og banebrydende produkter og har en lang historie
bag sig præget af tekniske nyskabelser, herunder udviklingen og den første kommercielle udbredelse af det digitale PCM-lydformat.
 
Om D&M Holdings:
D&M Holdings er et globalt driftsselskab, der leverer verdensomspændende ledelses- og distributionsplatforme til kvalitetsorienterede virksomheder, som beskæftiger sig med audiovisuelle produkter til forbruger- og bilmarkedet samt til de kommercielle og professionelle markeder. Virksomhederne tæller bl.a. Denon, Marantz, Boston Acoustics, Denon DJ, D&M Professional and D&M Premium Sound Solutions. Vores
teknologier forbedrer oplevelsen af enhver lydmæssig og visuel oplevelse. Alle produkter og varemærker med et varemærkesymbol er varemærker eller registrerede varemærker, som tilhører D&M Holdings eller virksomhedens dattervirksomheder. Få mere information ved at besøge www.dmglobal.com.


For yderligere information, kontakt
Hifiklubben
www.hifiklubben.dk



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: