Beosound4
Af: Pressemeddelelse - 8/4-2006
BeoSound 4 – det nye, kompakte
musiksystem med et strejf af magi
Bang & Olufsen fortsætter med at overraske og begejstre musikentusiaster med den nye BeoSound 4, et kompakt musiksystem, der giver mulighed for at gemme og overføre digital musik, samtidig med at man får den lydkvalitet
og brugervenlighed, som man forventer af et traditionelt Bang & Olufsen musiksystem.

BeoSound 4 er et musiksystem med integreret CD-afspiller, FM-radio og SD-kortindgang. Systemet fås også med DAB-radio som ekstraudstyr (fabriksmonteret). Man kan optage fra radio eller CD til SD-kortet og afspille
optagelsen på BeoSound 4 eller på et andet bærbart eller stationært system.
Kan bruges og placeres overalt i hjemmet
Bang & Olufsens velkendte BeoLink system sikrer fuld integration af alle underholdningskilder i hjemmet, og BeoSound 4 kan endda sende musik, der afspilles fra SD-kortet, til højttalere i hele huset. SD-kortet giver større
fleksibilitet på flere måder, fordi man har mulighed for at lytte til musikoptagelser i haven med det nye, bærbare BeoSound 3 musiksystem, eller når man er på farten med den digitale BeoSound 2 musikafspiller. “BeoSound 4 er en ny måde at leve med digital musik på, men samtidig er
systemet så enkelt og brugervenligt, at brugeren straks føler sig fortrolig med systemet,” siger Bang & Olufsens produktchef Michael Jensen.
“BeoSound 4 har det strejf af magi, der understreger, at det er Bang & Olufsen, og samtidig giver det mulighed for integration med digitale musikformater, som spiller en
stadig større rolle for vores måde at lytte til musik på.”
BeoSound 4 kan placeres næsten overalt på sin gulv-, bord- eller vægstand. Når du rækker hånden frem mod betjeningspanelet, som har en betjeningsvenlig
vinkel, glider glaslågen halvvejs op og afslører betjeningspanelet med SD-kortet. Når man trykker på “Load”, fortsætter glaslågen opad, så CDholderen
kommer til syne. BeoSound 4 kan bruges sammen med alle BeoLab højttalere, men passer især godt sammen med de nye og lige så kompakte og elegante BeoLab 4 højttalere.
Stor interesse forventes

Med en pris, der ligger under, hvad man normalt forventer for et Bang & Olufsen produkt, regner Bang & Olufsen med, at BeoSound 4 vil tiltrække stor opmærksomhed blandt førstegangskøbere på markedet. Det indbyggede
SD-kort giver nogle digitale, bærbare muligheder, som er i overensstemmelse med Bang & Olufsens strategi om at sikre, at virksomhedens kunder kan tage deres underholdning med sig overalt. “Med BeoSound 4 er det lykkedes os at designe et musiksystem, der lever op
til den meget høje standard, der forventes af Bang & Olufsen, lige fra idéen bag konceptet og designet til materialevalg og håndværksmæssig udførelse –
samt ikke mindst brugervenlighed og kvalitet,” slutter Bang & Olufsens produktchef Michael Jensen.
Specifikationer
Designer: David Lewis
Dimensioner/vægt: 28 x 31 x 24 cm / 4 kg (låge lukket)
28 x 39 x 27 cm / 4 kg (låge åben)
Kabinetoverflade: Sort
Fjernbetjening: Beo4 anbefales
Strømforbrug Typisk 25 W, standby 1 W
Radio 99 radiostationer med navngivning; FM
(med RDS) og DAB (ekstraudstyr)
CD Navngivning (200 titler), Random, Repeat
Diskstørrelser: 12 cm, 8 cm
SD-kort Indbygget MMC/SD-kortlæser, der understøtter
MP3, WMA, med Navngivning, Random, Repeat
Tilslutninger: Power Link, Audio AUX ind/ud, FM-antenne,
DAB-antenne (ekstraudstyr), Master Link,
hovedtelefon
Tilbehør Vægbeslag, aluminium; Gulvstand,
aluminium
Ekstraudstyr: Net Music/Radio fås som ekstraudstyr via BeoPort