Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

BeoLink Wireless

Uovertruffen lydkvalitet med BeoLink Wireless 1

BeoLink Wireless 1 er en trådløs løsning, der ikke går på kompromis med dine forventninger til kvalitetslyd. BeoLink Wireless 1 giver dig musik i CD-kvalitet i hele hjemmet, uden at der skal trækkes kabler mellem rummene. I 20 år har BeoLink fra Bang & Olufsen været banebrydende inden for systemintegration i hjemmet uden kvalitetsforringelser. Med BeoLink Wireless 1 er det nu muligt at få en trådløs løsning, der ikke går på kompromis med dine forventninger til kvalitetslyd. Til BeoLink Wireless 1 har Bang & Olufsen valgt en veludviklet teknologi, som opfylder tre kritiske kriterier: Den er meget robust, har meget lille tidsforsinkelse uden ekko og kan fordele lyden til op til 21 rum i hjemmet samtidig. Går ikke på kompromis med kvaliteten "Det har ikke været nemt at finde en teknologi, der lever op til vores kvalitetskrav, men det er lykkedes," siger Torben Kyed, som er Product Manager hos Bang & Olufsen. "BeoLink Wireless 1 er komfort og brugervenlighed, men det har ikke været et mål i sig selv at tilbyde en trådløs løsning. Bang & Olufsen går ikke på kompromis med kvaliteten af oplevelsen, derfor kan BeoLink Wireless 1 kun bruges til lyd." BeoLink Wireless 1 kan trådløst fordele lyd i høj kvalitet mellem rummene i hjemmet og erstatter Master Link-kablet i Bang & Olufsens BeoLink koncept, som handler om at flytte oplevelserne, ikke udstyret. Der skal dog stadig trækkes kabler fra BeoLink Wireless 1 modtageren til højttalerne i de enkelte rum. BeoLink Wireless 1 fungerer sammen med BeoLab højttalere og det stilrene IR-øje, som sender signalet til højttaleren. Mange ældre produkter, som ikke længere er i handlen, fungerer også i en trådløs opsætning. Den elegante BeoLink Wireless 1 enhed fås i sort eller hvid og kan placeres på gulvet, på en hylde, i en reol eller monteres på ét af to forskellige vægbeslag. Nem at installere BeoLink Wireless 1 enheden fungerer både som sender og modtager. En enkelt sender kan betjene op til syv rum (syv par højttalere), og systemet kan håndtere op til tre sendere med 21 par højttalere. Afhængig af placering og omgivelser kan afstanden mellem modtager og sender være op til 30 meter indendørs. Udendørs er rækkevidden ca. 100 meter. BeoLink Wireless 1 benytter 2,4 GHz-båndet, som er til rådighed verden over, men som også bruges til meget andet udstyr (WLAN-net, Bluetooth-telefoner, mikrobølger osv.). Derfor var det en udfordring at finde en teknologi, som lever op til Bang & Olufsens strenge kvalitetskrav, og som ikke mindst er meget modstandsdygtig over for interferens fra andet udstyr. "BeoLink Wireless 1 er en løsning, der appellerer til alle, der ikke ønsker at bore huller til kabelføring mellem rummene, og som ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af lydoplevelsen," slutter Torben Kyed. "Vi forventer, at det nye produkt vil appellere til vores mange nuværende kunder, og at nye kunder vil få øjnene op for den eneståendetransmissionskvalitet i vores linkrumsløsninger, der udvider BeoLink konceptet." Tekniske specifikationer Teknologi: 2,4 GHz DSSS-audiosystem Rækkevidde: Indendørs 30 m, uden hindringer 100 m Dimensioner: L 280 mm x H 121,5 mm x B 50 mm aftagende til 25 mm Vægt: 730 g Materialer: Soft touch-lak Vægbeslag: Standard

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: