Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Bricasti Design, specialister i digitale processorer

VassagoHIFI har fået importen på et spændende mærke fra USA.

Bricasti Design er specialister i digitale processorer og har i en årrække været foretrukket mærke i en stor portion musikstudier og hos en stor skare af musikere i bl.a. USA og Canada.

Bricasti designer deres produkter helt fra bunden, og alt er lavet i second-to-none finish og forarbejdning.

Selve digital-delen er bygget op omkring en dual-mono konstruktion med ADI-1955 kredse i hver side. Lige klods op ad DAC-kredsen er clock-kredsløbet placeret, og der anvendes en teknik kaldes DDS (Direct
Digital Synthesis) som ifølge Bricasti tager jitteren til en umåleligt niveau.

Under låget finder man, som tidligere nævnt, en 100% dual-mono konstruktion med separate print og strømforsyninger til hver kanal. Der sidder separat ringkerne til hver kanal og egen strømforsyning til DAC-kredsen ved hjælp af endnu en ringkerne-trafo.

Alt er adskilt i chassiset der er lavet 100% af fræset aluminium. Alle dele er præcisionsskåret og lavet for bedst mulig afkobling af de sarte kredsløb. Tekst er lasergraveret i frontpladen for at holde et rent udseende, og samtlige knapper er ligeledes i massiv aluminium.

Displayet er en stor og tydeligt DOT-type, og kendere vil automatisk tænke lidt hen ad Mark Levinson når de ser designet på Bricasti-produkterne.

På indgangssiden er der USB, optisk, coaxial og AES-EBU balanceret digital-indgang. Udgangene er enten balancerede eller ubalancerede.

M1 leveres med fjernbetjening til styring af alle funktioner, og den har samtidig den feature at den kan tilsluttes direkte til en effektforstærker, da der samtidig er variabel udgang. Benytter man udelukkende digitale kilder, kan M1 derfor være et oplagt valg hvis man er på udkig efter en velspillende DAC/forforstærker, der kan bide skeer med de store.

John Atkinson fra amerikanske Stereophile gav M1 en topanmeldelse i 2012 og foretrak M1 fremfor blandt andet DCS Debussy.

Book tid hos VassagoHIFI til at opleve denne perle når den kommer i nyeste version i starten af 2014.

M1 stereo DAC koster 60.000,- 

For yderligere information, kontakt
VassagoHIFI
Klostervej 23
5000 Odense C
Mail: [email protected]
Telefon 60199168
www.vassagohifi.dk



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: