Andre taler mest om nedskæringer og butikslukninger. Nu åbner Hi-Fi Klubben butik nummer 30 i Danmark.
Fredag den 7. februar kl. 08.00 åbnede Hi-Fi Klubben sin tredje butik i Aarhus. Butikken ligger på Agerøvej 27 i Tilst og bliver dermed nabo til bl.a. Trek Cykler, Golf Experten og BabySam. Åbningen fejres med et stort åbningssalg.
Butikken i Tilst er den anden nyåbning for Hi-Fi Klubben det seneste år, hvor der i september også kom en butik i Taastrup. I alt er der med åbningen i Tilst 29 fysiske Hi-Fi Klubben butikker i Danmark samt en Netbutik.
Henrik Wieben, Landechef i Danmark, udtaler:
Med åbningen i Tilst afprøver vi en helt ny placering i Danmark. Typisk ligger vores butikker inde i byerne, hvor vi er omgivet af mange mennesker hele dagen. Problemet er blot, at det ofte er rigtig svært at finde parkering i nærheden, og mange af vores varer kræver, at man har sin bil med. Med den nye placering i nærheden af de store varehuse i Tilst får vi nu en butik med lette tilkørselsforhold og parkering
lige ved døren.
Butikken bliver indrettet efter vores nyeste standarder med de mest optimale demofaciliteter. Man kan lytte til og afprøve alt, hvad vi sælger. Ud over det helt almindelige anlæg, som de fleste vil være fint tilfredse med, vil vi i Tilst også præsentere noget af det tungere grej for den kræsne køber. Butikken er derfor afgjort et besøg værd, selvom man kender vores butikker i forvejen.
En specialkæde for lyd og billede i høj kvalitet
Hi-Fi Klubben er en specialkæde, som udelukkende sælger lyd og billede. Computere, mobiltelefoner og hvidevarer, som den øvrige del af branchen har taget ind i sit sortiment, finder man ikke i Hi-Fi Klubben. Hi-Fi Klubben har i alt 90 butikker i Danmark, Norge, Sverige og Holland. Kundeklubben tæller i alt 659.000 medlemmer.
For yderligere information, kontakt
Hifiklubben
www.hifiklubben.dk