Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Young DSD

M2Tech's Young DAC er nu kommet i en DSD udgave til en yderst rimelig pris

M2Tech har nydt stor succes med deres serie af konvertere til hifi og computerbrug, og nu har de revideret Young-modellen, som er en af deres mest solgte.

Udseendet er den velkendte aluminiumskasse som designmæssigt stadig er afdæmpet og elegant, men indmaden er revideret temmelig kraftigt og navnet ændret til Young DSD.

Som navnet indikerer, håndterer den nu også DSD, dvs digitalstreams på højde med SACD. Nærmere bestemt klarer den nu 64x og 128x DSD-signal.


Derudover er den nu opdateret til USB 2.0 således at MAC-brugere ikke længere skal bruge drivere for at koble den til deres computere.

Young DSD har nu også fået indbygget digital forforstærker med analog volumekontrol og deraf variabelt udgangsniveau, så den nu kan bruges direkte på en effektforstærker. Udgangen er 100% balanceret.

Indvendigt har man brugt Burr-Brown PCM-1795, men M2Tech har bypasset det indbyggede filter og benytter deres eget "Minimum Phase Upsampling"-filter istedet. Den digitalt-styrede analoge volume kører i 0,5 dB trin fra 0 til -96dB og udgangen kan tilpasses med enten 5 volt ud (XLR) - 2,5 volt ud (single ended) eller 10 volt ud (XLR) - 5 volt ud (single ended) for bedre at kunne tilpasse den forstærker, man tilslutter. Skal Young DSD køre single ended, dvs. ubalanceret, leverer M2Tech naturligvis XLR-RCA adaptere med når man køber produktet.


På tilslutningsdelen finder man 2 coaxial indgange, en optisk, en AES/EBU balanceret og en USB. Udgangen er XLR-stik, men der medleveres, som tidligere nævnt, XLR-RCA adaptere til brug ubalanceret.

Young DSD accepterer stort set alt man kan fodre den med og konverteringen er af meget høj klasse og kan nemt sammenlignes med meget dyrere konstruktioner på markedet.

Der er iøvrigt fuld fjernbetjening til Young DSD.

Prisen ligger på 9500 kr. og kan høres og bestilles allerede nu hos VassagoHIFI.

For yderligere information, kontakt
VassagoHIFI
Klostervej 23K
5000 Odense
mail: [email protected]
Tlf. 60199168
www.vassagohifi.dk


 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: