Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ny DLP-projektor fra Optoma

Med HD 72i fra Optoma bliver DLP-projektorer for alvor interessante i den overkommelige prisklasse.

DLP har efter vores vurdering indtil nu kun rigtigt været interessant hvis man har været på jagt efter projektorer i den dyre ende – de billige DLP-projektorer har ganske enkelt ikke været godt nok udført – især for lav opløsning og for højt støjniveau har gjort LCD til den mest eftertragtede teknologi i prisklassen under 20.000,-. DLP-teknologien har imidlertid nogle åbenlyse fordele, ikke mindst inden for kontrast og farvepræcision. Med den nyeste generation af DLP-projektorer, kan disse fordele nu opnås uden at man skal finde sig i kompromisser på opløsning og støjniveau. Én af disse nye, spændende DLP-modeller er HD 72i fra Optoma, som nu kan opleves i Tape Connection. HD 72i er en meget gennemført projektor, der sætter en ny standard for hvor god billedkvalitet man kan forvente af en projektor i 20.000,-s klassen: Endelig er det muligt at få en god, gennemtænkt DLP-projektor med HD-opløsning til rimelige penge. Projektoren har en maksimal lysstyrke på 1300 ansi-lumens, men lysstyrken er særdeles fleksibel, alt efter præference kan den justeres til alt fra en meget lysstærkt billede, til en afdæmpet, filmisk gengivelse hvor kontrasten er i højsædet. Netop kontrast er et fænomen der er genstand for meget diskussion i øjeblikket, da mange projektorer gør brug af kunstige måder at pumpe kontrast-opgivelsen på. DLP-teknologien er i stand til at levere en bedre reel kontrast end LCD, og HD 72i har derfor i praksis en markant bedre kontrast i forhold til konkurrenterne end opgivelsen på 5000:1 antyder. Der er virkelig ”smæk” i billedet, og en rigtigt god evne til at gengive ægte sort OG levere en god lysstyrke samtidig. HD 72i er opbygget med en DLP-chip på 1280x768. Denne lidt ”skæve” opløsning gør projektoren meget fleksibel i brug: Den kan bruges som 16:9 projektor med 1280x720 opløsning, eller som 4:3 projektor med 1024x768 opløsning. Samtidig er input-systemet særdeles gennemtænkt: HD 72i indeholder såvel HDMI som DVI-indgang, men dér hvor HD 72i for alvor skiller sig ud fra mange andre projektorer, billige som dyre, er at den på begge indgange understøtter groft sagt en hvilken som helst opløsning, ved en hvilken som helst opdateringsfrekvens – helt op til ægte 1080P input. Hvor mange projektorer er fastlåste til bestemte opløsninger og opdateringsfrekvenser – hvilket i nogle tilfælde medfører hakkende billeder – kan HD 72i vise en hvilken som helst frekvens mellem 48 og 60 Hz helt flydende. Overscan kan slås til og fra efter behov, og HTPC-ejere kan dermed fryde sig over såkaldt 1:1 pixel mapping – enten ved 1280x720, 1024x768 eller 1280x768. Dette betyder også at man undgår at skalere ”dobbelt”, hvis man har en DVD-afspiller med opskalering, eller vil benytte projektoren til HDTV. Dette er, sammen med en virkelig god optik, med til at give et super-skarpt billede. Samtidig gør det gevinsten ved en ekstern scaler, som f.eks. DVDO’s produkter, større. For at billedet også skal være godt fra signalkilder af mindre god kvalitet, f.eks. almindelige tv-udsendelser, indeholder HD 72i en Faroudja DCDi de-interlacer. Faroudja chippen udmærker sig først og fremmest på TV-materiale, hvor den sørger for at minimere de pixelleringer der ofte opstår, når tv-signaler skal vises på digitale displays. Billedkvaliteten på TV-udsendelser er derfor, så snart rummet er rimeligt mørklagt, klart bedre end et hvilket som helst fladskærms-tv. Glem alt om eksterne TV-tunere, opskalering og andet hurlumhej – tilslut f.eks. en DVD-optager via S-video eller Component uden progressive scan – og nyd tv-billeder i suveræn kvalitet! En af DLP-projektorernes traditionelle svagheder er støjniveau. Her har Optoma strakt sig langt for at sænke støjniveauet, og med lampen i ”Low Mode”, som er den indstilling der anbefales til film-brug, er støjniveauet på ganske rimelige 27 dB. Den frygtede ”regnbue-effekt” er på et yderst minimalt niveau – de færreste vil opdage noget som helst andet end den lækre billedkvalitet, når filmen spiller! Da HD 72i ikke, som mange LCD-projektorer, har Lens Shift, er det vigtigt at være opmærksom på at størrelse og placering af lærredet passer i rummet, før man investerer i projektoren. Vi anbefaler at du spørger os til råds, hvis du er i tvivl – hvis denne projektor kan integreres i din stue, vil du absolut ikke fortryde det! HD 72i kan erhverves hos Tapeconnection for 19.999dkr. Mere info: www.Tapeconnection.dk

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: