Beats har åbenbart kigget lidt for meget efter andre afslører sagsdokumenter
Beats by Dre, der blandt hifienstusiaster er mest kendt for temmeligt middelmådige produkter til alt for mange penge, er blevet sagsøgt af Bose der herhjemme er mest kendt for deres kompakte designanlæg, men ude i den store verden er lige så kendt for sine støjreduktionshovedtelefoner.
Af sagsakterne kan man læse at Bose mener at fem af deres patenter er blevet krænket, og påstår herudover at det skulle have kostet omsætning.
De fem patenter er alle fra 2011, mens patentet for at minimerer forsinkelse i DSP er fra 2004, altså fire år før Beats overhovedet eksisterede som selskab.
8,073,151: “Dynamically configurable ANR filter block topology”
8,073,150: “Dynamically configurable ANR signal processing topology”
6,717,537: “Method and apparatus for minimizing latency in digital signal processing systems”
8,345,888: “Digital high frequency phase compensation”
8,054,992: “High frequency compensating”
Beats burde nu nok have råd til en evt. erstatning, selskabet omsætter for 1,5 milliarder USD om året, og Apple ser i skrivende stund ud til at ville overtage firmaet for 3 milliarder USD.
Bla. BBC's ekspert, Ilya Kazi, insinuerer kraftigt at der kan være tale om en helt bevidst strategi fra Bose's side:
"It's not uncommon, because when companies are in the process of being taken over they don't want the uncertainty of litigation, so they are more likely to be inclined to settle. It's a good time to apply leverage."
Striden drejer sig om støjreduktionsteknologi da Boses Quitcomfort serie synes at have dalende salgstal, mens at det omvendte er gældende for Beats lignende produkter.
Sagens kerne synes at være den såkaldte "active noise reduction" (ANR).
I retsdokumenterne fra Boses advokat står følgende:
"ANR is a technique to reduce unwanted noise by introducing a second sound source that destructively interferes with the unwanted noise. ANR headphones typically use at least one microphone to detect unwanted ambient noise, and the headphone speaker produces soundwaves of reverse phase to destructively interfere with the unwanted sound."
Denne teknologi kom Bose frem med allerede omkring årtusindeskiftet.
En af hovedårsagerne til sagen ligger iflg. Boses adovkater i det faktum at Beats forgæves forsøgte at få licens til at bruge ANR teknologien - dog først efter at man havde gjort Beats opmærksom på at brugen af Boses patenterede teknologi var en krænkelse af eksisterende patenter.
Som så mange andre teknologivirksomheder fastholder Bose at håndhævelse af deres patenter er et grundkriterie for overlevelse.
ANR teknologien bruges i Beats studiohovedtelefoner, men varianter af teknologien er ganske udbredt hos alle større producenter, dog uden at krænke Boses patenter da man typisk har lavet sine egne systemer fra bunden af.
Du kan læse de sagsdokumenter som Bose har indsendt her:
http://news.priorsmart.com/bose-v-beats-electronics-laLp/