Så har digitalspecialisten Studiosound overgivet sig til rør og fuldtoner
Vi blev for noget tid siden kontaktet af en mand, ved navn Eryk. Han ville gerne have at vi testede hans lille integrerede Red King rørforstærker. Den så da fin ud, meen 12 watt, det sætter jo ikke de store forventninger.
Nuvel, den lille forstærker dukker op, og efter nogle minutters slid med at hitte ud af hvilke rør der skal side hvor, bliver den sluttet til. Hmm, ikke værst.. Faktisk ret god.. Wow! Den lille fætter kan rent faktisk noget,
vores fordomme bliver gjort til skamme, her er en forstærker som leverer varen på en yderst tiltalende måde, transparent men alligevel med glød og varme, og overraskende godt styr på bassen, samtidigt er der nok kræfter til, at den med de rigtige højttalere, kan give en fysisk oplevelse. Et nærmere kik på konstruktionen afslører da også et det ikke bare er noget der er kastet tilfældigt sammen. I signalvejen bruges kun olie i papir
kondensatorer, og gennemgående er der tale om komponenter af højeste kvalitet, hvilket bestemt kan høres. Forstærkeren er med fuld fuld fjernbetjening og er forsynet med tre indgange, inklusiv Bluetooth BT 4.0,
tabsfri forbindelse. Den er desuden bestykket med tre separate strømforsyninger, en til hver kanal og en til forforstærkerdelen.
Nu vi var så begejstrede for Red King forstærkeren, synes Eryk også at vi skulle prøve et sæt af hans højttalere, nemlig modellen Ketsus. Igen var vores forudindtagede holdninger lidt en stopklods på forventningens glæde, en lille sag på 103 cm i højden, med en meget smal baffel, og så sidemonterede basenheder. Højttaleren er opbygget som en 2½ vejs efter et koncept med to små fuldtoneenheder, som er hjulpet af en supertweeter og subdel.
Højttalerne kom i en ret solid trækiste, med en dødvægt på 110 kg, hvor begge højttalere lå trygt og godt, pakket i skum. Første indtryk var det visuelle, de var rigtigt flot lavet, intet at udsætte på finish eller
byggekvalitet. Det næste var naturligvis at parre sættet med den lille Red King. Igen blev vores, omend beskedne, forventninger overgået mange gange. Ketsus kan faktisk noget, og mere til. Det første vi lagde mærke til, er hvordan de evner at forsvinde i lydbilledet, så det faktisk er umuligt, med lukkede øjne, at udpege hvor højttalerne står. Samtidig bemærkedes en sømløs overgang mellem enhederne, ret flot. Der kom en del materiale igennem systemet den aften, alt fra Ramstein og Yello, til de mere rolige genrer. Det blev ret hurtigt klart at her er tale om et system, der på overbevisende måde klarer det hele, selv ved temmelig høje lydniveauer. Top og mellemtone er krystalklar og en pæn stram basgengivelse, der endog opleves som
desideret fysisk, med det rigtige kildemateriale. Vi ledte længe efter egentlige kritikpunkter, der måtte da være steder hvor systemet faldt igennem? Naturligvis er det muligt at skrue så højt op, at forstærkeren mister pusten, ikke at det lyder grimt, men det silkeglatte går lidt af fløjten på den konto. Det skal dog nævnes at klipningen først indtrådte et pænt stykke over, hvad der må betragtes som normalt lytteniveau. Vel
egentligt ikke et reelt kritikpunkt, men et kompromis der naturligvis må tages, når det er de små effekter der leges med.
Foruden Red King og Ketsus, er der en mindre rørforstærker, SUPERIOR tube
amp, på 2x6 Watt med de tilhørene højtalere SUPERIORO.
Derudover 2 standerhøjtalere, NUVO og FRESHQ.
Red King:
TECHNICAL SPECIFICATION
Music power: 2 x 12 Watts
Dimensions: 27cm x 39cm x 17cm weight: 14kg
Paper in oil capacitors and dale 1% resistors in signal paths
4 x EL84 in PSE mode
Two separate power supplies for L & R power stage
3rd power supply for pre-amp and relay line selector
3 inputs including optional Bluetooth
4 & 8 ohm speaker outlets
Eight sections output transformers with massive EI cores
Ketsu:
TECHNICAL SPECIFICATION
Frequency response:
32 Hz – 25 kHz (- 6 dB)
40 Hz – 22 kHz (- 3 dB)
Impedance: 4 ohm
Power rating:
Nominal: 150 watt
Short term: 200 watt
Effeciency: 90 dB
Total mass: app. 28 kg/item
Measurements (hight, width, depth): 103cm x 14cm x 39cm
Red King koster 29.995 kr.
Ketsus koster 44.995 kr.
For yderligere information, kontakt
StudioSound ApS
Toftevej 10
3250 Søborg
www.Studiosound.dk