Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ny Dynaudio Focus XD serie

Focus XD er starten på en helt ny generation af high end digitale lydsystemer.

Det er højtaleren til dig, der kræver kompromisløs lydkvalitet og trådløs komfort. Alt, du behøver, er lysten til at genopdage glæden ved Dynaudios knivskarpe lyd med alle de fordele, digital musik giver.

Focus XD er ikke en ny højttaler – Det er dit nye High End System!

Danmarkspremiere på HiFi messen i København d. 25. og 26. oktober.

Kom til VIP demo hver hele time. Se mere på www.hifisurround.dk

Digital som aldrig før

Focus XD er en fuldblods digital højtaler. Det er ikke bare et nyt niveau for digitale lydsystemer - det er en helt ny måde at opleve hi-fi. Du får det bedste fra to verdener: Audiophil High End lyd og digital fleksibilitet.

Med vores nye XD-teknologi har vi gentænkt alle led fra lydkilde til det færdige lydbillede, og nøje afstemt og optimeret samtlige led i processen. Signalet forbliver digitalt hele vejen gennem den digitale processor (DSP) og aktive digitale forstærker, til lyden bliver analog helt ude i højttalerenheden. Vi lover dig, at du aldrig har hørt så ren og ukomprimeret lyd før.

Kompromisløs kvalitet

Focus XD er håndbygget kvalitet fra Skanderborg. Ved at lade design og teknologi smelte sammen har vi skabt en unik højtaler, hvor både lydkvalitet og æstetik går op i en højere enhed.

I det yderst elegante kabinet, sidder løsninger som man normalt kun vil finde i super High End setups. Fx bi-, tri- eller quad-amping, digitalt delefilter. Dvs. hver enkelt højttalerenhed har sin egen forstærker på 150 watt. Dertil kommer at højttalerene er optimeret med DSP teknik, så de kan levere en lyd og en kontrol,
som man normal ikke ville opleve selvom man betalte flere gange prisen.

Derudover er forstærker og højttalerenheder, tilpasset perfekt til hinanden. Noget man aldrig har mulighed for, med normale produkter. Alle Focus XD benytter verdens bedste højttalerkabel. De har nemlig intet! Fordi
forstærkerne sidder direkte koblet til enhederne er der ikke noget kabel og dermed er dette taget ud af ligning, som noget der ellers kun kan forringe lyden.

Al denne komplicerede teknik, er ikke Dynaudio ukendt, da nogle af disse principper benyttes i Dynaudio’s professionelle Air serie som står i bl.a. DR BYEN og BBC. Nogle af verdens bedste musikkere indspiller på disse højttalere.

Men Focus XD vil du kunne høre at du kommer utroligt tæt på musikken. Du vil kunne høre nuancer og lag i musikken, som du aldrig har hørt før. Du vil opleve din musiksamling på ny. Dette pga. disse unikke teknikker, som i sin helhed er helt ny.

Fleksibelt lydsystem

Focus XD gør det nemt at høre musik i high end kvalitet. Via den digitale og analoge indgang er det let at tilslutte din afspiller eller computer direkte til højtaleren. Eller du kan afspille trådløst direkte fra din enhed gennem vores Dynaudio Xeo Hub, der både håndterer digitale og analoge lydkilder. Alt dette uden at du skal have højttalerkabler eller forstærkere til at stå og fylde. Det er nu alt sammen væk og med langt bedre lydkvalitet til følge!

Uanset om du vil have fleksibiliteten ved trådløs lyd i high end kvalitet, eller vælger at forbinde højtalerne med kabler, kan du glæde dig til et hidtil uhørt veldefineret lydbillede. De trådløse højtalere synkroniserer automatisk, så de nemt kan placeres eller fordeles i flere rum.

Velkommen til en helt ny standard for high end digitale højtalere.

Fælles specifikationer:

Finish:   sort og hvid satin samt rosewood og valnød
Indgange:  1 Digital indgang (75 ohm coax) + 1 Analog indgang (RCA)
Indbygget forstærker 2 x 150 w pr. højttaler (200XD)
3 x 150 w pr. højttaler (400XD)
4 x 150 w pr. højttaler (600XD)
Max opløsning 24 bit / 192 Khz
Trådløs overførsel af lyd    Optional med Xeo Hub (max. 24/96)
Delefilter: Digitalt med DSP
Betjening: Inkl. Fjernbjening med display på højttalerne

Flere specifikation kommer på http://www.dynaudio.com/focusxd/

Højttalerne forventes at kunne leveres i oktober / november.

Dynaudio Focus 200XD

Focus 200 XD er seriens mindste højtalere, som er let at finde plads til - alt andet en lyden er kompakt. Du vil blive overrasket over, hvor højt, hvor dybt og hvor kraftfuldt denne lille højtaler kan spille.

Du får en diskret trådløs højtaler med en bjergtagende lyd. De digitale aktive højtalere synkroniserer trådløst med hinanden, så du både får lyd i high end kvalitet og friheden ved streaming i HD.

Focus 200 XD leverer et overvældende klart og detaljeret lydbillede. Den korte afstand mellem højtalerens to enheder skaber perfekt balance mellem den lille 28mm Esotec+ diskantenhed og den store 6,5” Esotec+ mellemtone/bas-enhed.

Hver enhed har sin egen forstærker på 150W, der med bi-amping giver 300W per højtaler. Ved at placere en forstærker direkte på hver enhed, udnytter højtaleren det fulde potentiale i både forstærker og enhed. Det giver dig en energi-effektiv højtaler med større overskud, end du er vant til. Skulle man med en passivhøjttaler have samme kontrol som vi har med Focus XD og digital delefilter skulle man have en forstærker på 1.200 watt per højttaler!

Pris. 34.999 kr. pr sæt.

Dynaudio Focus 400XD

Focus 400 XD er det bedste af to verdener. Her har du alle fordelene ved dedikerede enheder, og samtidig mere kraft og større overskud, end du ellers er vant til selv fra større gulvhøjtalere.

Du får en fleksibel trådløs gulvhøjtaler med perfekt samspil mellem diskant og mellemtone, og endnu mere kraft og dybde fra den ekstra basenhed.

Focus 400 XD er udstyret med en 28mm Esotec+ diskantenhed, der suppleres af hele to 6,5” Esotec+ mellemtone/bas-enheder. Diskant og mellemtone er nøje afstemt og er i perfekt balance, og med den tredje dedikeret basenhed suppleres det samlede lydbillede med en dybere bas og ekstra kræfter.

Hver enhed har sin egen forstærker på 150W, der med tri-amping giver 450W per højtaler. Ved at placere en forstærker direkte på hver af de tre enheder, udnytter højtaleren det fulde potentiale i både forstærker og enhed. Det giver dig en energi-effektiv højtaler med større overskud og mere dybde. Skulle man med en passivhøjttaler have samme kontrol som vi har med Focus XD og digital delefilter skulle man have en forstærker på 1.800 watt per højttaler!

Pris 59.999 kr. pr. sæt

Dynaudio Focus 600XD

Focus 600 XD er til dig, der kræver det bedst tænkelige af en digital high end højtaler. Denne højtaler er bygget til dig, der ønsker kompromisløs lyd i HD uden nogen form for begrænsninger. Den går bl.a. helt ned 20Hz liniært!

Du får en fuldvoksen trådløs gulvhøjtaler med et perfekt afstemt lydbillede, der leveres med ubegrænset styrke gennem de fire dedikerede enheder.

Focus 600 XD giver dig Dynaudios krystalklare lyd i de høje frekvenser og samtidig den helt dybe bas, der ruller sig ud igennem rummet. Denne gulvhøjtaler er bygget op omkring en 28mm Esotec+ diskant enhed, der sammen med 4” Esotec+ mellemtone-enheden præsterer en uhyre præcis lydgengivelse. Diskant og mellemtone suppleres af to nye 7” Esotec+ bas-enheder, der både leverer en kraftfuld og kontant bas. De nye basenheder er direkte nedskaleret fra dem der sidder i Dynaudio Consequence til 360.000 kr. for et sæt.

Hver enhed har sin egen forstærker på 150W, der med quard-amping giver 600W per højtaler. Ved at placere en forstærker direkte på hver af de fire enheder, får du det fulde udbytte fra både forstærker og enhed. Det giver dig en energi-effektiv højtaler med langt større overskud og større dybde. Skulle man med en passivhøjttaler have samme kontrol, som vi har med Focus XD og digital delefilter skulle man have en forstærker på 2.400 watt per højttaler!

Pris 74.999 kr. pr. sæt

 

For yderligere information, kontakt
Dynaudio
www.dynaudio.dk



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: