Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Sonos 5.2

Nyd den forbedrede lyd til din PLAYBAR og understøttelse af flere konti for musiktjenester. Android-brugere kan prøve dette i dag i en betaversion. Øvrige brugere får adgang senere i år.

Vi investerer fortsat i software og tjenester, så vi stadig kan give dig mere fra Sonos år efter år, når først du har budt os indenfor. Dette omfatter alle dele af oplevelsen – fra funktionalitet til en stadig større portefølje af musiktjenester og endda den måde, din højttaler lyder.

Alene i år har vi gjort Sonos endnu nemmere, hurtigere og mere fleksibel at konfigurere og styre via Sonos-softwareopdateringerne 5.0 og 5.1. Med Sonos 5.2, som er tilgængelig i en betaversion i dag*, har vi igen tilføjet nyt.

Nyd en bedre HiFi-soundbar til din tv-lyd og din musik via forbedringer af PLAYBAR

Den nye softwareopdatering omfatter en version til PLAYBAR, der gør en allerede fantastisk musikoplevelse endnu bedre. Med en forbedring af lydbilledet (via bedre adskillelse af lydkilder) samt opdateringer af EQ og lydstyrkebalance positioneres selv de mindste nuancer i musikken mere klart, så du oplever en mere dynamisk, naturlig lyd. 

Det er nu endnu nemmere og mere personligt at lytte til alverdens musik via understøttelse af flere konti for musiktjenester m.m.
Musik er personligt for enhver lytter, og eftersom flere og flere efterhånden benytter sig af streaming, skal den fantastiske oplevelse følge med tiden.

Sonos 5.2 inkluderer understøttelse af flere konti for musiktjenester, så hvis I er flere musikelskere under samme tag, kan I nemt lytte til Sonos på jeres egne præmisser.

Den nye softwareopdatering muliggør også bedre styring og hurtigere adgang til din musik.

 Styr din Sonos fra låseskærmen på en Android-smartphone eller -tablet, så du hurtigt kan afspille, afbryde og overspringe numre.

 Du kan nemt finde den musik, du holder af, ved at søge på tværs af alle musikkilder – nu inklusive sange gemt direkte på din enhed.


For yderligere information, kontakt
Sonos
http://www.sonos.com/da-dk?r=1



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: