Audi lancerer ny TT Roadster med specialdesignet Bang & Olufsen Sound System
Audi sender nu sin helt nye Audi TT Roadster med integreret specialdesignet Bang & Olufsen Sound System på markedet.
I denne måned lancerer Audi den længe ventede og helt nye TT Roadster. Audi TT Roadster er en videreudvikling af den ikoniske sportsmodel fra 1994, som allerede dengang tog markedet med storm med sit dristige geometriske design.
Moderne og klassisk
Den nye Audi TT Roadster forener Audis moderne æstetik med den oprindelige models klassiske formsprog. Indvendigt har TT Roadster flere flotte detaljer i aluminium, og alle de nye elektroniske funktioner og avancerede tilslutningsmuligheder fuldender det nye design med det nye prisvindende infotainmentsystem, Audi Virtual Cockpit, som højdepunktet.
Derudover har Audi valgt at integrere et specialdesignet Bang & Olufsen Sound System, som både matcher den åbne Audis præstationer og visuelle udtryk.
Over alle forventninger
Det nye Bang & Olufsen Sound System til Audi TT Roadster er designet omkring 12 højttalere med hver sin separate forstærkerkanal. Antallet af højttalere og deres nøje udvalgte placering giver et ekstremt stort lydbillede for en så kompakt bil som Audi TT Roadster. Bang & Olufsen systemet består af trevejs-fronthøjttalere med forseglede dobbeltspole-basenheder integreret i hver fordør. Denne konfiguration reducerer vibrationerne og giver bedre kontrol over lyden. Fronthøjttalerne understøttes af en centerkanal bestående af en 100-mm-centerhøjttaler og en diskanthøjttaler for at give et mere præcist lydbillede. De suppleres af 165-mm-højttalere og diskanthøjttalere bagerst. I tråd med Audis fokus på råstyrke og effektivitet har Bang & Olufsen valgt at anvende en forstærker med klasse D-teknologi og en effekt på hele 680 watt. Det optimerer strømforbruget og reducerer vægten.
Bang & Olufsen har ønsket, at alle passagerer oplever samme medrivende lyd, uanset om toppen er oppe eller nede. Dette sikres via den indbyggede VNC-teknologi (Vehicle Noise Compensation). Gennem en indbygget mikrofon i kabinen overvåger VNC den afspillede musik og den interne og eksterne støj og kompenserer for den ved at justere systemets klang og lydstyrke.
Det giver en velafbalanceret, detaljeret og stemningsfuld lyd med dyb bas og en krystalklar diskant, uanset hvor man sidder i bilen. Man får med andre ord en lydkvalitet, man normalt ikke oplever i en bil af denne type.
Perfekt integration
Ingeniørerne hos Bang & Olufsen har skabt et innovativt lydsystem, som smelter fuldstændigt sammen med omgivelserne. Audiens luksuriøse design afspejles i systemets specialdesignede komponenter, som f.eks. de helt unikke højttalergitre. De er skabt ved hjælp af Bang & Olufsens "dynamic line design", som giver øget akustisk transparens, og er desuden udstyret med en dramatisk fremskudt LED-oplyst kantlinje.
"Den helt nye Audi TT Roadster er endnu en milepæl i vores prisvindende samarbejde med Audi. Det specialdesignede Bang & Olufsen Sound System i den nye Audi TT Roadster giver lytteren en endnu klarere, mere detaljeret og i det hele taget mere involverende lyd, end man normalt oplever i dette segment." Vi ser frem til at fortsætte vores inspirerende partnerskab med Audi," siger Jens Peter Zinck, Vice President og Head of Automotive hos Bang & Olufsen.
Specifikationer: Bang & Olufsen Sound System til Audi TT Roadster
12 aktive højttalere (14 kanaler):
Front:
- 2 diskanthøjttalere i instrumentbrættet
- 2 mellemtonehøjttalere (én i hver dør)
Instrumentbræt, midtfor:
- 1 centerhøjttaler
- 1 diskanthøjttaler
Hver dør:
- 1 basenhed (dobbeltspole-konfiguration) i forseglet boks med en optimeret volumen på 9,1 liter
Bag:
- 2 diskantenheder
- 2 basenheder/højttalere
Effekt: 680 watt
Ved hjælp af VNC-teknologi (Vehicle Noise Compensation) kompenseres for støj fra bilen ved hjælp af en mikrofon i kabinens loft, der reagerer direkte på ændringer i omgivelserne og automatisk justerer systemets lydstyrke og klang.
For yderligere information, kontakt
Bang & Olufsen
wwww.bang-olufsen.dk