Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Designpriser til Harman Kardon HS-11

Harman Kardon HS-11 har netop vundet hele tre desing priser!

EN TREDOBBELT HÆDERSBEVISNING FOR HARMAN KARDON®S FREMRAGENDE DESIGN HS 100 ER BLEVET TILDELT CEA® INNOVATIONS 2006 DESIGN AND ENGINEERING-PRISEN, ADEX PLATIN-PRISEN OG iF DESIGN GULD-PRISEN I januar fik Harman Kardons integrerede hjemmebiograf HS 100 en International Consumer Electronics Show (CES®) Innovations 2006 Design and Engineering-pris af den amerikanske brancheforening Consumer Electronics Association (CEA®). Innovations-prisuddelingen, der er sponseret af CEA og støttet af den amerikanske brancheforening Industrial Designers Society of America (IDSA), er industriens mest anerkendte prisuddeling, som belønner produktudvikling inden for teknologidesign og teknisk udvikling. HS 100 har også vundet 2006 ADEX (Award for Design Excellence) Platin-prisen, hvilket er den største anerkendelse, der gives af det amerikanske magasin Design Journal. ADEX-kandidater bedømmes ud fra fem kriterier: innovation, teknologisk nytænkning, kvalitet, æstetik og værdi. Og den 9. marts, på åbningsdagen for CeBIT-messen i Hannover, blev Harman Kardon’s HS 100 tildelt iF (International Forum) Design guld-prisen i kategorien forbrugerelektronik. Ved udvælgelsen af vinderne af denne eftertragtede pris var iF-juryens hovedkriterier karakteristisk design og intuitiv samt brugervenlig betjening. I iF-designkonkurrencen, der er en af de mest betydningsfulde i verden, var der indsendt mere end 1.900 bidrag fra 37 lande. I november 2005 offentliggjorde juryen så de 688 iF Product Design Award 2006-vindere, af hvilke kun halvtreds blev yderligere hædret med den gyldne iF-skulptur for enestående design – en virkelig betydningsfuld hædersbevisning. Hvad er det, der gør Harman Kardon HS 100 værdig til denne form for anerkendelse? Tja, den indeholder en ultratynd modtager/dvd-lyd-/-billedafspiller med progressiv scan, 5.1-kanals højtalere, som kan monteres på væggen, og en integreret fjernbetjening til hele systemet. Modtagerens/dvd-afspillerens glans-sorte frontpanel indeholder ingen knapper bortset fra en lydstyrkeknap i midten, der lyser blåt, hvilket er Harman Kardon-produkters kendetegn. Afbryderknappen og de mest anvendte knapper sidder langs kabinettets øverste flade og er næsten usynlige. Kabinettet har et stilfuldt, elegant look, mens højtalerne er i flot, metallisk sølv, som matcher modtageren/dvd-afspilleren. Desuden er HS 100 designet til at være meget let at benytte og kræver kun minimal indstilling. Alle funktioner kan let tilgås ved brug af fjernbetjeningen og systemets strømlinede, intuitive menuer på skærmen, der guider brugeren gennem indstilling og betjening. De mest anvendte funktioner er forudkonfigurerede på den måde, de fleste forbrugere benytter systemet, hvilket giver nem tilgang til yndlingsfilm, -musik og -billeder. Endelig kombinerer systemet lyd og billede af høj kvalitet, brugervenlig betjening og et slående design, som på den perfekte måde supplerer de tidssvarende fladskærme og fjernsyn, vi har i dag. HS 100 kan fås til en vejledende udsalgspris på kr 7.499. Den næste generation af HS 100 – HS 300 og HS 500 – lanceres snart. The Harman Consumer Group (HCG) er en førende design-, producent- og markedsføringsvirksomhed med et bredt udvalg af high-fidelity højtalere, audio- og videokomponenter og multimediesystemer til anvendelse i hjemmet, bilen og sammen med computere. Gruppens varemærker inkluderer JBL, Infinity, Harman Kardon, Mark Levinson, Revel, Audioaccess og Lexicon. HCG er en del af Harman International Industries, Incorporated. Harman International Industries, Incorporated (www.harman.com), er en førende producent af højkvalitets hi-fi-lyd- og elektroniske systemer til automobil-, forbruger- og professionelle markeder. Selskabets aktier handles på Børsen i New York under symbolet ”HAR”.

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: